Af Lars Dinesen - 10/05-15 18:47

Spanien finder sorte bokse fra styrtet militærflySpanien finder sorte bokse fra styrtet militærfly

Storbritannien, Tyskland og Tyrkiet har udstedt flyveforbud for et Airbus-militærfly, som styrtede lørdag.

De spanske myndigheder har fundet de to sorte bokse fra det Airbus A400M-militærfly, som lørdag styrtede ned tæt ved en lufthavn i den spanske by Sevilla.

Fire af de seks personer om bord blev dræbt i styrtet. De var ifølge den spanske premierminister, Mariano Rajoy, alle Airbus-ansatte.

- Begge sorte bokse blev søndag morgen fundet på stedet, hvor flyet styrtede. De er blevet overdraget til teknikere, som er ansvarlige for undersøgelsen, lyder det i en meddelelse fra spanske myndigheder.

De sorte bokse kan bruges til at finde ud af, hvad der var årsagen til, at flyet styrtede ned.

LÆS OGSÅ: Tyskland giver militær Airbus flyveforbud efter styrt

Både Storbritannien, Tyskland og Tyrkiet har efter styrtet givet deres A400M-fly midlertidigt flyveforbud, indtil der er flere informationer om, hvad der fik flyet til at styrte under en testflyvning.

Airbus A400M bliver samlet og prøvefløjet i Sevilla, inden de leveres til de lande, hvis flyvevåben har bestilt det nye transportfly, der er forsynet med fire turbopropmotorer.

Det første fælleseuropæiske transportfly af typen Airbus A400M blev leveret til Frankrig i 2013 med efterfølgende fly leveret til Tyrkiet, Storbritannien, Tyskland og Malaysia. Der er afgivet ordrer på i alt 174 A400M-fly.

LÆS OGSÅ: Tre dræbt og to livsfarligt kvæstet ved spansk flystyrt

Tyskland har bestilt 53, Frankrig 50, Spanien 27 og Storbritannien 22.

Danmark har ingen aktuelle planer om at købe nye transportfly, da flyvevåbnets eskadrille 721 har fire Lockheed Martin C-130J Hercules, som er den nyeste af slagsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress