Af Ritzau - 06/08-16 22:30; Opdateret: 07/08-16 02:02

Nobeløkonomen Stiglitz har fået nok af Panamas regeringNobeløkonomen Stiglitz har fået nok af Panamas regering

Amerikansk økonom og schweizisk kollega forlader Panama-udvalg i protest mod, hvad de opfatter som censur.

storybild

Nobeløkonomen Joseph Stiglitz mener, at Panamas regering ikke er interesseret i gennemsigtighed om udvalgets arbejde med landets anløbne finanssektor. (Billede: Reuters/© Christian Hartmann / Reuters)

Nobelprisvinderen Joseph Stiglitz og den schweiziske ekspert i korruptionsbekæmpelse Mark Pieth siger lørdag, at de i protest har forladt et udvalg, som skal komme med forslag til at reformere Panamas finanssektor.

Udvalget er nedsat af Panamas regering for at reformere landets obskure finanssektor. Det er afsløringen tidligere i år af 11,5 millioner dokumenter - de såkaldte Panama-papirer - der er baggrunden.

Dokumenterne beviser, hvordan advokatfirmaet Mossack Fonseca i mange tilfælde sørgede for, at selskaber og rige personer rundt om i verden undgik beskatning ved at oprette fiktive selskaber i Panama.

Den amerikanske økonom Stiglitz og Pieth har valgt at træde ud af syvmandsudvalget, fordi regeringen i Panama ikke længere vil garantere, at der er gennemsigtighed om deres arbejde.

- Det er efter vores mening ikke muligt, at et udvalg, der har til formå at forbedre gennemsigtigheden, ikke selv må være fuldt ud gennemsigtig, siger de.

De påpeger, at det ikke er en kritik af de fem øvrige medlemmer af udvalget. Det er rettet mod Panamas regering, der ikke vil tillade, at udvalgets medlemmer udtaler sig om deres arbejde. Det må kun regeringen.

- Det er næsten det samme som censur, siger Stiglitz og Pieth.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress