Af - 22/03-15 20:28

Kun fem hvide næsehorn tilbageKun fem hvide næsehorn tilbage

Det hvide næsehorn er ved at uddø med kun fem eksemplarer tilbage på verdensplan. De dræbes for deres horn, og deres velkendte grå artsfælle er også i fare

storybild

Det hvide næsehorn, der er ved at uddø (Billede: Polfoto/AP)

Det hvide næsehorn har overlevet i millioner af år, men det kunne ikke overleve menneskets jagt på dets horn. Nu er der kun fem tilbage i hele verden, og når de dør, så dør racen med dem.

LÆS OGSÅ: Søde billeder: Mød Zoo's nuttede næsehorn-baby

På verdensplan findes der omkring 28.500 næsehorn, og de er ligesom deres artsfælle det hvide næsehorn i fare på grund af ulovlig handel med truede dyr. Handlen indbringer årligt omkring 120 milliarder kroner, og den er dermed i liga med narko-, våben- og menneskesmugling, skriver The Guardian.

Næsehornene bliver slagtet i Afrika, så deres horn kan videresælges i Asien, hvor der er en stor efterspørgsel, fordi hornet er en ingrediens i forskellige former for medicin og bruges som et statussymbol.

De værdifulde næsehorns horn(Bild: Polfoto/AP)

LÆS OGSÅ: TV: Her flygter tre næsehorn fra zoo

I 2014 blev 1.215 næsehorn slået ihjel i Sydafrika, og det er 20 procent flere end i 2013.

Ifølge Dr. Patrick Bergin, der er chef for The African Wildlife Foundation, skal der skrappere metoder til, hvis man vil handlen med de truede dyr til livs.

LÆS OGSÅ: Næsehornenes vagter er anholdt for krybskytteri

- Vi ser ikke, at folk kommer i fængsel. Det er nemt at sige, at man putter flere hunde i lufthavnene og laver flere øvelser, men det internationale samfund vil først tage det her alvorligt, hvis vi ser, at folk kommer i fængsel for det. Vi er nødt til at sende et signal om, at det ikke er risikoen værd, siger han til The Guardian.

Næsehorns horn koster ifølge en artikel i det tyske magasin Der Spiegel op til en halv million kroner kiloet og er dermed mere værdifuldt end guld.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress