Af - 07/04-16 13:24; Opdateret: 08/04-16 22:42

Sverige får sit eget telefonnummer – ALLE svenskere kan svareSverige får sit eget telefonnummer – ALLE svenskere kan svare

Sveriges Turistforening lancerer 'The Swedish Number'. Et telefonnummer som alle svenskere kan besvare, hvis turister ringer for info om landet. VisitDenmark er vild med idéen.

storybild

(Billede: AP Images)

Går du med planer om at besøge Sverige som turist engang i fremtiden, behøver du ikke bekymre dig om at rekvirere viden om landet fra forskellige rejseguides eller diverse hjemmesider. Takket være Svenska Turistföreningen (STF) kan du nu få viden om landet direkte fra en 'ægte svensker'. Du ringer bare til ' The Swedish Number', siger Magnus Ling, generalsekretær i Svenska Turistföreningen:

- Sverige er et land med mange stemmer. Det tager Svenska Turistföreningen vare på og lancerer i dag Sveriges eget telefonnummer – The Swedish Number, hvortil alle kan ringe, og alle i Sverige kan svare. Det fungerer som et almindeligt opkald, og når nogen ringer, bliver man automatisk stillet videre til en tilfældig svensker, siger han på hjemmesiden.

LÆS OGSÅ: Turister lejer flere feriehuse ved de danske kyster

Opkaldet går – naturligvis – ikke ud til alle svenskere automatisk, men til dem, der downloader appen og ønsker at være med i ordningen.

Hos den danske pendant til Svenska Turistföreningen – VisitDenmark – klapper man i hænderne over svenskernes påfund.

- Det er da enormt spændende, og vi vil følge med i, hvad det afføder. Det giver jo en autentisk oplevelse for turisterne til at få noget unik viden om landet, når de både kan ringe og snakke med, der sidder i Gamla Stan i Stockholm eller i en hytte ved en elv et andet sted i landet, siger kommunikations- og pressechef i VisitDenmark, Mikkel Thrane, og roser tiltaget for at give turisterne nogle andre inputs, end dem man får ved klassisk styret markedsføring.

Pressechefen påpeger, at tiltaget med at inddrage landets borgere på denne måde går godt i spænd med udviklingen om, at turister i højere grad efterspørger autentiske oplevelser.

LÆS OGSÅ: Der har aldrig været så mange turister i Danmark

LÆS OGSÅ: Dykkere gjorde denne uhyggelige opdagelse på ferien

Men selvom svenskernes tiltag er sjovt, ligger der ifølge Mikkel Thrane ingen planer om at kopiere det med dansk fortegn.

- Vi fokuserer meget på at få turisterne til at dele autentiske oplevelser med hinanden. Både via deres egne kanaler på sociale flader eller via vores. Der er langt større troværdighed, når oplevelserne kommer fra nogen, man kender, siger Mikkel Thrane.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress