Af - 07/10-16 19:00

Læger deler voldsomme billeder: Så farlige er e-cigaretterLæger deler voldsomme billeder: Så farlige er e-cigaretter

En amerikansk læge har i samarbejde med sine kolleger undersøgt brandskader i forbindelse med elektroniske cigaretter. Nu advarer de brugere i et anerkendt medicinsk tidsskrift.

Bildstrecke im Grossformat »

Dr. Elisha Brownson er specialiseret i at behandle patienter med brandsår, og hun er bekymret for den stigende trend med at ryge el-cigaretter. I et indlæg i det respekterede The New England Journal of Medicine uddyber hun sin bekymring.

LÆS OGSÅ: E-cigaret skød hul i Kenneths tunge

For nylig modtog hun en patient, hvis tænder var blevet slået ud af hans el-smøg, der var eksploderet i munden på ham. Patienten efterlod et voldsomt indtryk på doktoren, men det var desværre ikke et enkeltstående tilfælde.

LÆS OGSÅ: Dan blev arret for livet: E-cigaret eksploderede i lommen

Mens faren ved normale cigaretter hovedsageligt er indvendige skader, forholder det sig mere eller mindre omvendt med de elektroniske. Heri sidder nemlig et lithium-ion batteri, og hvis det overopheder kan det resultere i alvorlige brandskader.

Fra oktober 2015 og ni måneder frem henvendte yderligere 15 patienter sig i doktorens center for brandofre, der alle havde været ude for lignende situationer med deres e-cigaretter.

LÆS OGSÅ: Claus advarer andre: E-cigaret eksploderede i hånden på ham

Over halvdelen af tilfældene var sket mens patienten havde sin e-smøg i lommen, en tredjedel var skader på hænderne, mens de resterende patienter havde skader i ansigtet, der var indtruffet mens der var blevet røget på apparatet.

80 procent af patienterne havde fået brandsår fra den elektroniske hostekvist, en tredjedel blev udsat for kemiske forbrændinger, mens 27 procent havde lidt skader fra en decideret eksplosion.

- Vi mistænker, at det stigende forbrug af vandfordampningsapparater vil forøge antallet af skader relateret til e-cigaret eksplosioner, står der i undersøgelsen.

LÆS OGSÅ: E-cigaret eksploderer i munden på teenager

Doktoren ønsker sammen med sine kolleger at sætte fokus på faren ved at ryge på sådanne anordninger, og delte derfor en række billeder af hendes patienter

- Folk, som bruger e-cigaretter, skal være opmærksomme på faren, udtalte Brownson.

Se billederne af de voldsomme brandskader øverst i galleriet.

LÆS OGSÅ: Kevin blev forbrændt: E-cigaret gik op i flammer under opladning

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress