Af - 09/04-15 22:30; Opdateret: 09/04-15 23:00

Listen: Derfor er nogen mere sexede end andreListen: Derfor er nogen mere sexede end andre

Der er en del videnskab indblandet, når vi mennesker falder for hinanden. Her har vi samlet forskernes mest interessante resultater.

storybild

Det er ikke altid nemt at finde ud af, om man i virkeligheden er vild med en anden person. De tanker og følelser, vi gennemgår, er meget indviklede. Faktisk er de så indviklede, at schweiziske forskere mener, det er en af de mest komplicerede opgaver, vi kan stille vores hjerne. Det skriver Telegraph.

Men vær glad for, at underbevidstheden også bærer en del af læsset. For samtidig med vi tænker, så det knager, og hiver os i håret, arbejder underbevidstheden også på højtryk. Fra naturens side går vi mennesker går nemlig efter nogle bestemte træk, når vi leder efter en partner.

Den er god nok! Og videnskaben har længe forsøgt at finde frem til disse træk, og her giver vi dig nogle af de mest interessant og skøre resultater.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: På disse uddannelser har flest haft sex

1. DUFT

Selvom det måske lyder underligt, kan vi mennesker snuse os frem til, hvem vi passer bedst med genetisk. Flere forskellige studier har vist, at vi kan lugte frem til et andet menneske med et immunforsvar, som passer bedst til vores eget - som vi derfor vil få sundere børn med.

Forskning har også vist, at kvinder, som lugter til mænds svedige t-shirts, foretrækker mænd, som har et højere testosteron-niveau, der er det mandlige køns-hormon.

2. SYMMETRI

Et ansigt, som er ens på begge sider, betyder meget for menneskets opfattelse af skønhed. Forskerne beskriver det som et biologisk tegn for gode gener. Skævheder menes at skyldes dårlig udvikling under graviditeten som følge af et usundt liv, alkohol, tobak eller dårlig DNA.

Symmetriske ansigter har det også med at have flere venner. De forbindes oftere med egenskaber som samvittighed og udadvendthed. Forskere mener også, at det forbedrer disse mennesker mulighed for at få og beholde et job.

3. SYMMETRI (igen)

Det stopper ikke ved ansigtet. Forskning viser, at kvinder, som har mænd med symmetriske kroppe, har flere orgasmer, og de kvinder, som har symmetriske bryster, er mere frugtbare, end dem med skæve bryster.

LÆS OGSÅ: TV: Sex midt på gaden - kåde elskere kunne ikke vente til de kom hjem

4. KROPSIDEALER

Vi er fra naturens side også programmeret til at have en tendens til at synes om en bestemt kropsform. Forskere har fundet frem til at mænd foretrækker et forhold mellem kvinders livvidde og hofte på 7:10. Hofterne og brysterne betyder samtidig noget for frugtbarheden og evnen til at føde, som mænd kigger efter. Snakker vi BMI (Body Mass Index), er 20,85 blevet bedømt til at være det mest attraktive for kvinder.

For kvinder er ønskeforholdet på mandekroppen 9:10 mellem livvidde og hofter. Og så kigger de i øvrigt blandt andet efter et stort kæbeparti og bred hage. Når det kommer til skæg, vil kvinderne helst have kraftigt stubskæg frem for glatbarberet og fuldskæg. Dog bliver mænd med fuldskæg anset for at være en bedre far.

5. AT PASSE IND

"Man skal skille sig ud fra flokken!" - Nej, ikke nødvendigvis.
Personer, som har gennemsnitlige træk, signalerer forskelligartede gener og har bedre muligheder for at få noget på krogen.

- Dybest set gør vores hjerne det, at vi går rundt i vores miljø og lægger mærke til menneskers ansigter og tager så et gennemsnit af det, vi ser på daglig basis. Og på grund af dette har vi rent faktisk repræsentationen af et gennemsnitligt ansigt inde i hovedet. Så genetisk har vi noget, der driver os til at foretrække at se på noget, der er gennemsnitligt, siger Dr. Kang Lee, psykolog ved University of Toronto.

Så måske er det alligevel ikke så dårligt at føle sig lidt almindelig...

LÆS OGSÅ: SYV videnskabelige grunde til at du skal have mere SEX

LÆS OGSÅ: DEBAT: Jeg blev tvunget til at være 'betalende donor'

LÆS OGSÅ: Sex-forskning: Sådan øger du chancerne for at få en dreng

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress