Af Ritzau - 22/06-16 11:27

Britiske topdirektører: Et nej til EU vil koste dyrtBritiske topdirektører: Et nej til EU vil koste dyrt

Ledere for Storbritanniens største virksomheder siger, at handel og arbejdspladser vil gå tabt ved udtræden.

storybild

Richard Branson er en af de mange britiske topchefer, der støtter et ja til at blive i EU. (Billede: Reuters/Lucas Jackson)

Direktører og ledere for over halvdelen af Storbritanniens største virksomheder opfordrer onsdag dagen før folkeafstemningen briterne til at stemme ja til EU for at bevare arbejdspladser.

Næsten 1300 virksomhedsledere - heriblandt 51 fra de 100 selskaber i børsindekset FTSE 100 - skriver i et brev, der er offentliggjort onsdag i avisen The Times, at det vil medføre et "økonomisk chok", hvis Storbritannien forlader EU.

Underskriverne omfatter blandt Virgins topchef, Richard Branson, og den amerikanske medieejer Michael Bloomberg.

- Hvis Storbritannien forlader EU, så vil det betyde uvished for vore selskaber, mindre handel med Europa og færre arbejdspladser, skriver de.

- Hvis Storbritannien forbliver i EU, så vil det betyde det modsatte: Mere vished, mere handel og flere arbejdspladser. EU-medlemskab er godt for virksomhederne og godt for britiske arbejdspladser.

De tilføjer, at udtræden af EU vil skade mindre virksomheder, som er "særligt sårbare over for ethvert økonomisk chok, som vil komme" efter et nej.

Det stemmer dog ikke sammen med det budskab, som 100 direktører for små virksomheder har i en kommentar i avisen The Sun.

- Dagens EU er ikke længere en handelsaftale. Det er et projekt, der har til formål at skabe en massiv politisk og økonomisk union, skriver de i et åbent brev.

- Små og mellemstore virksomheder holdes konstant tilbage af unødvendige EU-regler og papirnusseri, mener de.

Både The Times og The Sun ejes af den ærkekonservative mediemogul Rupert Murdoch.

Men The Times har under valgkampagnen valgt at støtte den side, som ønsker at bevare Storbritannien i EU.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress