Af Benjamin Krogh - 13/11-15 21:51

Tyrkiet tilbageholder Jihad Johns partnerTyrkiet tilbageholder Jihad Johns partner

Det Hvide Hus pointerer, at luftangreb i Raqqa demonstrerer, at amerikanerne seriøst udnytter efterretninger.

storybild

(Billede: Polfoto)

De tyrkiske myndigheder har tilbageholdt en person, som menes at være tæt knyttet til briten, der er kendt som "Jihad John" og "bødlen fra Islamisk Stat", og som menes at være blevet dræbt ved et droneangreb, siger tyrkiske embedsmænd til AFP.

Kilderne siger, at den anholdte, Aine Lesley Davis, ligesom "Jihad John" er britisk statsborger, og at han bevogtede udenlandske gidsler hos Islamisk Stat.

I alt er syv personer tilbageholdt af de tyrkiske myndigheder.

LÆS OGSÅ: Uklart om USA har fået ram på Jihad John

I Washington siger en talsmand for Det Hvide Hus, at det amerikanske luftangreb, som menes at have dræbt "Jihad John", viser, at USA gør "vigtige fremskridt" i sine bestræbelser på at lægge pres på militante ledere i regionen.

Talsmanden fra Det Hvide Hus, Josh Earnest, pointerer, at luftangrebet i Raqqa viser, at amerikanerne seriøst udnytter efterretningsoplysninger, og at Mohammed Emwazi, som er "Jihad Johns" rigtige navn, var et mål, som det var værd at gå efter.

I det amerikanske militær siger andre kilder, at en britisk observationsdrone deltog i den operation, hvor "Jihadi John" blev ramt.

LÆS OGSÅ: USA bomber Islamisk Stats brutale videobøddel

- Tre droner blev anvendt under operationen i Raqqa, og den ene af dem var britisk, siger kilderne. De tilføjer, at det var en amerikansk drone, som affyrede Hellfire-missiler.

Emwazi blev genkendt af efterretningstjenesterne på sin London-accent.

Han blev i 2009 it-uddannet på University of Westminster, og på det tidspunkt forbandt få ham med radikalisering. Men det var samme år, den britiske spiontjeneste MI5 tilsyneladende oprettede en sag på ham.

I sommeren 2013 forsvandt han, og hans forældre meldte ham savnet. Politiet kunne fire måneder senere fortælle, at han var i Syrien.

Derefter dukkede han op 19. august 2014 i den første brutale video fra Islamisk Stat, hvor han skærer halsen over på journalisten James Foley.

Han er siden set i videofilmede henrettelser af en række andre gidsler fra blandt andet USA, Storbritannien og Japan. Den sidste video med ham blev frigivet i januar.

/ritzau/Reuters

LÆS OGSÅ: Landsretten: Glødende islamist er skyldig i terrorsag

LÆS OGSÅ: KLUMME: Befri palæstinenserne

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress