Sådan manipulerer IS deres gidsler til at være rolige på videoerSådan manipulerer IS deres gidsler til at være rolige på videoer

En tidligere tolk for Islamisk Stat fortæller til britiske Sky News, hvordan man manipulerede med gidslerne.

storybild

(Billede: Polfoto)

Flere har undret sig over, at gidslerne som henrettes i IS-videoerne er så rolige kort før deres halshugning, men en afhopper fra IS som britiske Sky News kalder for "Saleh" løfter nu sløret for, hvordan det kan være.

Han fortæller til mediet, at gidslerne jævnligt bliver udsat for lignende situationer - altså en form for falske henrettelser - og at de derfor får en falsk tryghedsfølelse. Når de bliver filmet, indser de dermed ikke, at de skal dø.

"Saleh", som nu er flygtet til Tyrkiet, siger, han selv blev rekrutteret til IS netop for at overbevise gidslerne om, at de ikke var i livsfare.

LÆS OGSÅ: Familier til jihad-piger: Politiets skyld

LÆS OGSÅ: Boko Haram sværger troskab til Islamisk Stat

- Han (Mohammed Emwazi, red.) sagde til mig: 'Sig til dem, at det ikke er et problem, bare ren video, vi dræber dig ikke, vores ønske og formål er, at din regering stopper med at angribe Syrien. Vi har ikke noget problem med dig, du er bare vores gæst'. Men jeg var sikker på, at de ville dø, siger den tidligere tolk til Sky News

"Saleh" bekræfter, at Mohammed Emwazi faktisk er IS' chefbøddel for udenlandske gidsler - Jihadi John - og fortæller, at han var vidne til, at den japanske freelancer Kenji Goto blev halshugget den 30. januar.

- Jeg så det, på afstand, siger han.

Han fortæller også, hvad der skete med Gotos lig efter henrettelsen.

- Efter at han var dræbt, kom tre eller fire personer, tog liget og lagde det i en bil.

- Jeg kan ikke forklare, hvorfor John Emwazi har så stor en stjerne i IS. Alle kan dræbe en syrisk mand, men de udenlandske fanger må kun dræbes af John.

LÆS OGSÅ: Australien forbyder indbyggere at rejse til IS-højborg

LÆS OGSÅ: Minister: EU skal lukke for hadprædikanter

Et andet trick til at manipulere med gidslerne var ifølge "Saleh" at give fangerne arabiske navne. Kenji Goto blev eksempelvis kaldt Abu Saad.

- Når de tiltalte ham med hans arabiske navn, slappede han mere af.

Det er to uger siden, at de britiske myndigheder kunne afsløre, at "Jihadi John" er Emwazi

I weekenden kom det frem, at Emwazi har undskyldt overfor sin familie for de problemer, som det har medført, at hans identitet nu er kendt.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress