Af David Andersen - 06/11-15 21:20; Opdateret: 06/11-15 21:51

Udenrigsministeriet fraråder rejser til Sharm el-SheikhUdenrigsministeriet fraråder rejser til Sharm el-Sheikh

Det danske udenrigsministerium fraråder nu også unødige rejser til Sharm el-Sheikh.

storybild

(Billede: Polfoto)

Udenrigsministeriet fraråder nu enhver unødig rejse til Sharm el-Sheikh.

Det siger Ole Egberg Mikkelsen, chef for Udenrigsministeriets borgerservice.

- Vi har på baggrund af nye informationer valgt at ændre rejsevejledningen, og fraråder derfor alle ikke-nødvendige rejser til Sharm el-Sheikh, siger Ole Egberg Mikkelsen.

LÆS OGSÅ: Medier: Bombe blev plantet i lastrum på russisk fly

Ændringen skyldes, at man har vurderet, at risikoen ved at flyve til Sharm el-Sheikh er vokset. Derimod vurderer udenrigsministeriet ikke, at risikoen ved at opholde sig i byen er steget.

- Sikkerhedssituationen i selve byen er ikke ændret, så derfor evakuerer vi ikke de danskere, der allerede er dernede, siger Ole Egberg Mikkelsen.

Rejsevejledningen er ændret efter et møde i Udenrigsministeriets internationale operative stab fredag aften.

LÆS OGSÅ: Flystyrt i Egypten kan skyldes en bombe om bord

Henrik Specht, direktør i foreningen Rejsearrangører i Danmark, oplyser, at alle planlagte charterrejser til området lørdag er aflyst.

Ændringen i rejsevejledningen sker, fordi Danmark har fået nye sikkerhedsoplysninger fra andre lande.

De danskere, der er på ferie i Sharm el-Sheikh lige nu, rejser hjem som planlagt.

- Vi gør alt for at få dem hjem i god ro og orden, siger Henrik Specht.

De flere hundrede danskere, der skulle have været af sted med fly til Sharm el-Sheikh lørdag, kommer ikke af sted.

LÆS OGSÅ: Amerikansk efterretningskilde: IS stod nok bag flystyrt

De får ifølge Henrik Specht deres udgifter til rejsen refunderet.

Så sent som torsdag aften valgte Udenrigsministeriet ikke at fraråde danskere at rejse til Sharm el-Sheikh.

Den melding kom, efter at Udenrigsministeriets kriseberedskab, den internationale operative stab, havde mødtes for at drøfte den alvorlige situation i Egypten.

Ved mødet deltog blandt andet repræsentanter for rejsebranchen og Trafik- og Byggestyrelsen, som er myndighed for flysikkerheden i Danmark.

LÆS OGSÅ: London: Russisk fly havde måske bombe om bord

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress