Af - 29/05-15 16:15

Dansker skudt tre gange foran sit hjem i MexicoDansker skudt tre gange foran sit hjem i Mexico

En dansker er torsdag blevet skudt og dræbt i Mexico, oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice.

En dansk mand har torsdag mistet livet i Mexico, efter at han blev skudt tre gange foran sit hjem.

Det skriver flere mexicanske netmedier, og det bliver også bekræftet af Udenrigsministeriets Borgerservice.

Borgerservice bekræfter over for Ritzau, at en dansker er blevet skudt 28. maj i Mexico, og at de pårørende er blevet underrettet.

Flere oplysninger vil Borgerservice ikke give om sagen.

Flere mexicanske netmedier skriver, at drabet skete i Mexico City i bydelen Polanco.

Ifølge netavisen noticieros.televisa.com er der tale om en 47-årig mand, der blev skudt i ryggen foran den ejendom, hvor han boede.

Vidner har forklaret, at manden havde diskuteret med en gruppe mennesker foran ejendommen og var i færd med at låse sig ind, da der blev løsnet skud.

Efter skudepisoden flygtede gerningsmanden eller gerningsmændene fra stedet i en sort bil.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress