Af Lars Dinesen - 25/06-15 07:09

Natligt møde om græsk krise er sat på pause i få timerNatligt møde om græsk krise er sat på pause i få timer

I to timer sad Tsipras, Juncker, Draghi og Lagarde i møde om Grækenlands gæld. Nattemødet endte uden resultat.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Virginia Mayo)

I de sene nattetimer er den græske gældskrise blevet diskuteret af konfliktens centrale ledere.

Men efter to timer måtte Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, og de internationale kreditorer sætte pause på de natlige forhandlinger, som gik i gang ved 23-tiden onsdag aften.

På kreditorernes side af bordet sad EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, og chefen for Den Internationale Valutafond (IMF), Christine Lagarde.

Det var samme gruppe, som sad i lange forhandlinger med Tsipras om en løsning på den aktuelle gældskrise tidligere onsdag.

Hovedpersonerne selv har ikke udtalt sig om, hvad der kom ud af mødet, og meldingen fra en græsk embedsmand lød ikke videre opmuntrende.

LÆS OGSÅ: Endnu et græsk krisemøde slutter uden resultat

- Den græske regering står fortsat fast på sine holdninger, lød det ifølge Reuters.

Planen er nu, at parterne mødes igen allerede torsdag morgen klokken ni dansk tid for at fortsætte de direkte forhandlinger.

Dermed når de at stikke hovederne sammen, før eurozonens finansministre skal til møde senere på dagen med samme emne på dagsordenen.

LÆS OGSÅ: Dansk turist hjælper syriske flygtninge på græsk ferie-ø

Alexis Tsipras langede tidligere onsdag ud efter IMF før kreditorforhandlingerne i Bruxelles.

Premierministeren sagde ifølge en talsmand, at de internationale kreditorer har afvist flere af de reformforslag, som grækerne har fremsat.

LÆS OGSÅ: Hundredvis af danskere har penge til gode fra ferieuheld

- Denne besynderlige position indikerer, at de enten ikke vil lave en aftale, eller at de støtter særlige interesser, skrev en vred Tsipras på Twitter.

Den nuværende støtteordning for Grækenland udløber 30. juni, og samme dag skal grækerne betale 1,5 milliarder euro til Valutafonden. Det kan de næppe uden en aftale, der udløser nye lån.

LÆS OGSÅ: Eurotopmøde slut uden endelig aftale om Grækenland

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress