Af Ritzau - 19/03-16 00:18; Opdateret: 19/03-16 08:38

Hver tredje terrorvåben i Paris var købt lovligtHver tredje terrorvåben i Paris var købt lovligt

16 ud af de 45 skydevåben, der blev brugt ved terrorangrebene i februar og november i Paris, var købt lovligt.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Et smuthul i europæisk lovgivning gør det muligt at sælge deaktiverede våben, der nemt kan aktiveres igen. Nogle steder kan disse våben sælges lovligt til alle, der er fyldt 18 år.

Det smuthul har blandt andet terroristerne bag angrebene i Paris i februar og november sidste år udnyttet.

LÆS OGSÅ: Terror-ekspert: Anholdelse i Bruxelles er unik mulighed

Det skriver Politiken, der i samarbejde med otte andre europæiske medier har sporet de 45 våben, der blev fundet i forbindelse med de to angreb.

Mere end hver tredje af de våben - 16 ud af de 45 - endte i terroristernes hænder som følge af netop det smuthul.

Deaktiverede våben er våben, der er blevet uskadeliggjort, så de ikke kan affyre skarpe skud længere men blot kan skyde med løst krudt.

I Danmark er indsatsen for at uskadeliggøre grundig. Men det er langt fra tilfældet på tværs af alle EU-lande, blandt andet fordi der ingen EU-lovgivning er, om hvordan våben skal uskadeliggøres. Derfor er det op til landene selv.

LÆS OGSÅ: Meldinger om eksplosioner i forstad til Bruxelles

LÆS OGSÅ: Europas mest eftersøgte mand er nu pågrebet

I Slovakiet er uskadeliggørelsen af våbnene så lempelig, at det ifølge Politiken bare kræver en boremaskine og lidt fingersnilde at gøre våbnene aktive igen.

EU er blevet advaret af netop Slovakiet om, at de deaktiverede våben udgør et stigende problem.

I 2007 gjorde det slovakiske politi de øvrige 27 EU-lande opmærksom på, hvor let deaktiverede våben fra Slovakiet kunne reaktiveres ved at rundsende en plakat, der med simple instruktioner viste, hvordan det kunne gøre.

LÆS OGSÅ: Politi finder fingeraftryk af Paris-mistænkt i Bruxelles

Året efter den slovakiske advarsel påtog EU-Kommissionen sig at gøre noget ved problemet.

Tre eksterne konsulentfirmaer konkluderede dog i 2014, at det blev ved ordene. I 2014 lå der allerede sager på politiets bord i ni EU-lande, hvor deaktiverede skydevåben var blevet omdannet til aktive skydevåben igen og brugt til kriminalitet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress