Af Ritzau - 10/11-16 20:16; Opdateret: 10/11-16 23:46

USA-ekspert: Obama og Trump må tilsidesætte dårligt forholdUSA-ekspert: Obama og Trump må tilsidesætte dårligt forhold

Selv om Donald Trump og Barack Obama ikke er enige om særlig meget, har de begge vigtige roller efter valget.

storybild

Donald Trump og Barack Obama holdt torsdag møde i Det Hvide Hus. De må nu tilsidesætte deres dårlige personlige forhold, mener Anders Agner Pedersen. (Billede: Scanpix/Jim Watson)

Det er ingen hemmelighed, at Donald Trump og Barack Obama langt fra er perlevenner.

Ikke desto mindre mødtes USA's nuværende og kommende præsident torsdag i Det Hvide Hus, som traditionen byder efter et præsidentvalg.

De må nu sætte deres personlige forhold til side, mener Anders Agner Pedersen, redaktør på kongressen.com.

- De kan ikke fordrage hinanden. De har sagt så mange grimme ting om hinanden, at det næsten er helt uden fortilfælde, siger redaktøren.

- Trump har kaldt Obama den værste præsident nogensinde. Obama har kvitteret med at sige, at Trump er ualmindeligt uegnet. Så de er ikke glade for hinanden, men de har hver især en rolle at spille nu, og den rolle er større end deres personlige forhold.

- Det er et splittet land lige nu. Grøfterne er gravet dybe efter valgkampen, og der er Obama som afgående og Trump som nyvalgt nødt til at signalere til befolkningen, at de vil prøve at lære at enes igen.

I sin vindertale lovede Trump, at han vil være præsident for hele den amerikanske befolkning.

Men det bliver ikke en nem øvelse for Trump at få overbevist sine mange modstandere, vurderer Anders Agner

- Der er allerede protester mod hans præsidentskab rundt omkring, lyder det fra redaktøren.

- Han prøver at appellere til demokrater og republikanere, der ikke har stemt på ham og siger, at de skal prøve at lade ham være deres præsident.

Efter mødet sagde Barack Obama, at det var et "strålende" møde, hvor der blev talt om både indenrigs- og udenrigspolitik.

Donald Trump fortalte, at det var en ære at møde præsidenten. Den 70-årige milliardær tilføjede desuden, at han glæder sig til mange flere møder.

20. januar afløser Donald Trump formelt Barack Obama som præsident.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress