Af David Andersen - 17/01-16 20:21

Menneskesmuglere tjente op til 40 milliarder i fjorMenneskesmuglere tjente op til 40 milliarder i fjor

Der tjenes milliarder af kroner på at smugle tragiske menneskeskæbner til Europa, siger Europol.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Polfoto)

Smugling af mennesker er blevet en af de helt store indtægtskilder for kriminelle.

Europol anslår, at menneskesmuglere i 2015 tjente et sted mellem tre milliarder dollar og seks milliarder dollar - mellem 21 milliarder kroner og 42 milliarder kroner - på at transportere mennesker til EU.

Det siger Rob Wainwright, chef for Europol, til avisen Independent om Sunday.

Forretningen med at smugle mennesker er ifølge Wainwright nu oppe i "Champions League", når det gælder kriminelle aktiviteter i Europa.

Den konkurrerer skarpt med narkokriminalitet.

LÆS OGSÅ: 1700 migranter sejler dagligt over Middelhavet til Europa

Det europæiske politisamarbejde Europol har forsket i smuglertrafikken. Independent skriver, at folk fra Europol har spurgt 1500 asylansøgere om deres færden. Det viser sig, at 90 procent af dem har betalt en kriminel bande for at nå frem til Europa.

FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) anslår, at over en million mennesker i 2015 brød op for at komme væk fra krig, forfølgelse eller fattigdom og elendighed og begav sig mod Europa, selv om det ofte var med livet som indsats.

- Det betyder, at mange mennesker laver mange penge, siger Wainwright.

LÆS OGSÅ: S-gruppeformand: Alle flygtninge skal samles i lejre

- Vi ved også, at hver migrant i gennemsnit betaler mellem 3000 dollar og 6000 dollar til kriminelle for rejsen. Så ved et simpelt regnestykke når vi frem til mellem tre og seks milliarder dollar, tilføjer Europol-chefen.

The Independent skriver, at de kriminelle netværk strækker sig lige fra området syd fra Sahara og op til Skandinaven. Titusindvis af mennesker er involveret i disse kriminelle forretninger.

Rob Wainwright siger, at Europol alene i 2015 identificerede 10.700 mistænkte menneskesmuglere.

LÆS OGSÅ: Østrig lukker grænsen for flygtninge til Skandinavien

Nogle af de kriminelle er ynkelige typer, andre laver falske pas, nogle er taxachauffører, der tager migranter med over grænser, og så er der også egentligt organiserede kriminelle smuglerbander.

Og de tager penge fra en migrant hele vejen. Han skal betale for ikke at blive taget af politiet, for at kunne komme videre, for en plads i en båd.

Der er også rapporter om, at kriminelle plyndrer migranter. Andre afpresser dem, og andre igen bortfører dem og kræver løsepenge.

LÆS OGSÅ: Syriske flygtninge får arbejdstilladelse i Tyrkiet

LÆS OGSÅ: Kommune har brugt mindst 145 millioner kroner på at håndtere flygtninge

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress