Af Ritzau - 24/09-16 00:56; Opdateret: 24/09-16 01:12

Obama nedlægger veto mod 11. september-lovObama nedlægger veto mod 11. september-lov

Den amerikanske præsident vil ikke give efterladte mulighed for at sagsøge Saudi-Arabien.

storybild

Barack Obamas veto mod lovgivningen, der vil give efterlade efter 11. september-angrebene mulighed for at sagsøge Saudi-Arabien, er hverken populær i Kongressen eller i befolkningen. (Billede: Reuters/Gary Cameron)

USA's præsident, Barack Obama, har fredag nedlagt veto mod en lovgivning, der ville give pårørende til ofrene for angrebene i New York 11. september 2001 mulighed for at sagsøge Saudi-Arabien.

Med beslutningen risikerer den amerikanske præsident en kraftig modreaktion fra befolkningen og Kongressen.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Mens Barack Obama udtrykker sin dybe sympati for ofrenes familier, understreger han samtidig, at loven vil "kunne skade USA's nationale interesser" og undergrave principper om suveræn immunitet.

- Det vil true med at undergrave disse mangeårige principper, der beskytter USA, vores styrker og vores mandskab, udtaler Barack Obama i en meddelelse ifølge Reuters.

Saudi-Arabien har reageret kraftigt mod loven. Ud af de 19 flykaprere, der medvirkede i angrebet i New York i 2001, var de 15 fra Saudi-Arabien.

Loven blev vedtaget enstemmigt i Kongressen. Nu risikerer Barack Obama, at Republikanerne og Demokraterne i Kongressen går sammen og ophæver vetoet.

Det kræver, at to tredjedele af repræsentanterne i Senatet og Repræsentanternes Hus stemmer for det.

Det ville i så fald være første gang i Obamas præsidentperiode.

Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, har betegnet Obamas beslutning som "skammelig".

- At præsident Obama vil nægte forældre, ægtefæller og børn, til dem vi mistede på den forfærdelige dag, muligheden for at lukke det kapitel i deres liv, er beskæmmende, lyder det fra Donald Trump.

På det punkt er han enig med sin demokratiske modkandidat, Hillary Clinton, der ifølge hendes talsmand også vil underskrive den nye lov.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress