Af Agnete Finnemann Scheel - 19/01-16 07:47; Opdateret: 19/01-16 08:36

Selvmordsbomber dræber mindst fem og sårer 20Selvmordsbomber dræber mindst fem og sårer 20

En selvmordsbomber har dræbt mindst fem og såret omkring 20 andre ved en kontrolpost i det nordvestlige Pakistan.

storybild

En selvmordsbomber har dræbt mindst 10 og såret omkring 30 andre ved en kontrolpost i det nordvestlige Pakistan, oplyser myndighederne i Peshawar.

- Manden kom kørende på en motorcykel fyldt med sprængstoffer. Han kørte direkte mod kontrolposten og ramte også en officers køretøj, siger den lokale embedsmand Munir Khan til Reuters.

Myndighederne siger, at 10 politifolk blev dræbt - deriblandt officeren, hvis bil blev ramt.

LÆS OGSÅ: Mindst 15 døde: Bombeangreb i Pakistan

En talsmand for et hospital i Peshawar siger, at seks dræbte er blevet bragt ind fra kontrolposten - deriblandt et barn på syv år.

- Vi har taget imod seks dræbte og 35 sårede, sagde Toheed Zulfiqar på Peshawars Hayatabad hospital til AFP, før der kom officielle oplysninger om mindst 10 dræbte.

Angrebet skete i et bjergrigt og skovfyldt område, hvor sikkerhedsstyrkerne bekæmper det pakistanske Taliban og andre militante grupper i grænseområdet ved Afghanistan.

Hæren indledte en omfattende offensiv mod ekstremister i klanområderne i det nordvestlige Pakistan i sommeren 2014. Militæret sagde efter et års offensiv, at op mod 3000 militante var blevet dræbt.

LÆS OGSÅ: Islamisk Stat angriber base tæt på nyligt befriet by

Ved et angreb den 6. december 2014 begået af gruppen Toheedwal Jihad Group (TWG), der er en del af Taliban i Pakistan, gik bevæbnede mænd fra klasseværelse til klasseværelse og skød og dræbte børn helt ned til otte års-alderen.

Massakren varede otte timer. 132 elever og ni ansatte blev dræbt. Samtlige ni angrebsmænd blev også dræbt.

Taliban tog skylden for angrebet og sagde, at det var gengældelse for hærens offensiv mod ekstremister i klanområderne.

LÆS OGSÅ: Tyrkiets præsident: Syrisk selvmordsbomber menes at stå bag bombe

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress