Af - 18/05-15 11:42; Opdateret: 18/05-15 13:07

Politi tog helt forkert trøje på: Her er billedet Sverige raser overPoliti tog helt forkert trøje på: Her er billedet Sverige raser over

Et billede af en trøje med en upassende tekst har fået svenskere til at rase på sociale medier, skriver svenske aviser.

En politibetjent fra de svenske specialstyrker er på alles læber på den anden side af Øresund.

Det skyldes hans uheldige valg af trøje, da han tog på arbejde sidst i april.

Her rykkede han med sine kolleger ud til en skudepisode nord for Stockholm i sin udrustning, men havde samtidig en privat trøje på indenunder den skudsikre vest. Og havde det ikke været for en fotograf, var dagen sikkert hurtigt gået i glemmebogen.

Men billeder fra indsatsen viser en kort tekst på mandens ærme.

- Brokker du dig, så dør du, står der i slangsprog.


Den tekst har fået billedet til at spredes på sociale medier, og mange er oprørte over den upassende tekst, skriver svenske medier – eksempelvis Aftonbladet og metro.

Sektionschefen for indsatsstyrken, Peter Sälling, mener at kritikken er berettiget og skælder ud på den pågældende betjent.

LÆS OGSÅ: TV: Sverige skræmmer russiske ubåde væk med 'homopropaganda'

LÆS OGSÅ: Svensk højesteret afviser appel fra Julian Assange

- Som politibetjent er du nødt til at tænke over, hvilket udstyr du har på. Det handler om sund fornuft. Som jeg ser det, er det en uigennemtænkt, upassende opførsel, lyder kritikken fra Peter Salling, der også kalder trøje-valget for uacceptabelt.

Han forklarer, at indsatsstyrken ofte arbejder i civilt, og at der nogle gange skal skiftes hurtigt til uniform. Men han vil overfor Aftonbladet ikke bortforklare betjentens brøler.

- At være en politibetjent på et sted som dette kræver et ekstra ansvar. Man skal være ekstra forsigtig med, hvordan man opfører sig, og hvordan man ser ud, siger han.

LÆS OGSÅ: Svensk politi med kreativ GUIDE: Sådan klager du over dit narko


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress