05/07-15 22:08

EU-formand: Nu må Grækenland spille udEU-formand: Nu må Grækenland spille ud

Døren er stadig åben for Grækenland, men det er op til grækerne at komme med et udspil, siger euroministre.

storybild

(Billede: Polfoto)

Den græske premierminister, Alexis Tsipras, har talt i telefon med den franske præsident, François Hollande, siger en græsk regeringsembedsmand.

Det skete efter, at det stod klart, at de græske vælgere har stemt nej ved søndagens folkeafstemning og dermed afvist de sparekrav, landets internationale kreditorer har fremlagt.

Regeringsembedsmanden kom dog ikke nærmere ind på samtalens indhold.

Luxembourgs regeringschef, Xavier Bettel, siger, at han nu afventer et konkret udspil fra Grækenland.

LÆS OGSÅ: Nej-siden står til 60 procent i Grækenland

LÆS OGSÅ: Første målinger: Det går mod et nej i Grækenland

- Efter afstemningen er det nu op til den græske regering at komme med forslag til, hvordan vi skal komme videre, siger han ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Luxembourg har formandskabet for EU i dette halvår.

Belgiens finansminister, Johan van Overtveldt, siger til belgisk tv, at "døren stadig er åben" for at genoptage forhandlingerne med Grækenland. Han er den første af eurozonens finansministre, der kommenterer det græske nej.

Også den italienske udenrigsminister, Paolo Gentiloni, siger, at eurozonens ledere må forsøge at genstarte forhandlingerne med Grækenland.

- Nu vil det være rigtigt at gøre et nyt forsøg på at få en aftale på plads. Men der er ingen vej ud af den græske labyrint med et svagt Europa, der ikke har vækst, skriver den italienske minister på Twitter.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress