Af - 04/03-16 16:40

Sabina sagde nej til urealistisk kropsideal: Nu er hun succesfuld modelSabina sagde nej til urealistisk kropsideal: Nu er hun succesfuld model

Sabina Karlsson sagde fra over for urealistiske kropsforestillinger i modelbranchen. Nu arbejder hun som plusmodel og kæmper for større diversitet.

Bildstrecke im Grossformat »

For nogle år siden fik svenske Sabina Karlsson nok af at prøve at leve op til de kropsidealer, der eksisterer i en stor del af modelbranchen. Derfor begyndte hun i stedet som plusmodel, og i dag kæmper hun for at sprede budskabet om, at skønhed kommer i alle størrelser. Det skriver The Independent.

LÆS OGSÅ: Plusmodel skaber historie på forsiden

Sabina Karlsson blev spottet i en svensk salon i en alder af fire år og har siden arbejdet for designere som Kean Paul Galtier og Giorgio Armani. Men da hun blev 17, begyndte hun at få kommentarer om, at hun var for stor.

- De fleste af de mennesker, jeg mødte, da jeg var til casting, kunne lide mig og mit udseende, men nogle mennesker sagde til mig, at jeg var for stor. Oftest ville de kommentere på mine lår og hofter, siger Sabina Karlsson til The Independent og tilføjer:

- De kommentarer, jeg fik om min krop, påvirkede mig helt sikkert, især i begyndelsen af karrieren, da jeg kun var 17. Jeg regulerede min kost og skrev i min mad-dagbog for at holde styr på, hvad jeg spiste. Det var en proces, hvor jeg konstant tænke på, hvad jeg kunne spise, og hvad jeg ikke kunne.

LÆS OGSÅ: Plus-model blev vraget for at være for stor: Nu er hun succesfuld undertøjsmodel

I 2010 fik Sabina Karlsson nok af at tvinge sig selv til at leve op til de krævende kropsidealer og begyndte som plusmodel i stedet. Nu opfordrer hun til større diversitet.

- Jeg har så meget mere selvtillid i min egen krop. Jeg kender min krop, og vigtigst af alt elsker jeg den. Jeg går aldrig tilbage til at være så tynd igen. Det var ikke noget for mig, siger hun og fortsætter:

- Folk er begyndt at indse, at skønhed kommer i mere end én størrelse, og at kvinder kommer i alle former og størrelser. Det er tid til, at alle må dele spotlightet. Vi kan ikke blive ved med at ekskludere en stor gruppe kvinder derude. Det er tid til diversitet.

LÆS OGSÅ: Plus-model viser stolt sine strækmærker og 'store' numse frem på Instagram

LÆS OGSÅ: Kvinde blev model efter bakterier spiste hendes ben

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress