Af Marc Nicholas Thygesen - 08/05-15 13:29; Opdateret: 08/05-15 14:25

TALIBAN: Vi skød helikopter ned i PakistanTALIBAN: Vi skød helikopter ned i Pakistan

Pakistansk Taliban hævder, at gruppen skød den helikopter ned, som blandt andre Norges ambassadør sad i.

storybild

Pakistans premierminister, Nawaz Sharif. (Billede: AP)

Det er angiveligt militante talibanere, der har skudt en helikopter ned i det nordlige Pakistan fredag.

LÆS OGSÅ: 10 mænd idømt fængsel på livstid for angreb på Malala

Pakistans premierminister, Nawaz Sharif, var målet for angrebet, siger gruppen Pakistans Taliban i en meddelelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Helikopteren blev skudt ned af en luftværnsraket, som dræbte piloter og flere udenlandske ambassadører, lyder det i en meddelelse, der er afsendt af gruppens talsmand, Muhammad Khorasani.

Oplysningen om, at Taliban skal have skudt helikopteren ned, kan ikke umiddelbart bekræftes fra anden side.

LÆS OGSÅ: 15 meldes dræbt under Talibans forårsoffensiv

Det pakistanske forsvarsministerium siger, at man er i færd med at undersøge påstanden.

Det område, hvor helikopteren blev skudt ned, Gilgit-Baltistan, er ikke kendt som et område, hvor Taliban står stærkt, skriver AFP.

LÆS OGSÅ: Taliban udgiver biografi om enøjet leder

Nawaz Sharifs kontor har udsendt en meddelelse, hvor der står, at premierministeren var om bord på et fly på en rute til Gilgit-området. Da meldingen om helikopterstyrtet kom, vendte flyet om og fløj tilbage til Pakistans hovedstad, Islamabad.

Ifølge meddelelsen udtrykker Nawaz Sharif dyb sorg over ulykken, og han har erklæret en dags sorg i Pakistan.

Angiveligt er Norges ambassadør i Pakistan blandt de dræbte ved helikopterstyrtet, siger en talsmand fra den pakistanske hær på Twitter ifølge flere internationale medier.

Norge har ikke bekræftet oplysningen fra officielt hold.

Også den filippinske ambassadør i Pakistan meldes omkommet ved styrtet.

Den nedstyrtede helikopter var én ud af tre, der ifølge det norske nyhedsbureau NTB skulle flyve en delegation af udenlandske diplomater fra 37 forskellige lande og deres følge til Gilgit-Baltistan, der ligger omkring 500 kilometer nord for Islamabad.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress