04/07-15 18:56

Tunesien erklærer undtagelsestilstand efter strandangrebTunesien erklærer undtagelsestilstand efter strandangreb

Undtagelsestilstand giver Tunesiens regering handlerum, mens hær og politi kan indskrænke forsamlingsfrihed.

storybild

(Billede: Polfoto)

Tunesiens præsident, Beji Caid Essebsi, har erklæret undtagelsestilstand i landet efter sidste uges angreb i feriebyen Sousse, hvor 38 mennesker blev dræbt.

Undtagelsestilstanden giver regeringen et udvidet manøvrerum, giver politiet og hæren mere magt og indskrænker borgernes forsamlingsfrihed, særligt retten til at demonstrere.

38 udlændinge blev dræbt, heriblandt 30 britiske turister, da en mand åbnede ild ved et strandhotel i Sousse den 26. juni. Manden skød feriegæsterne med et maskingevær skjult i en parasol.

LÆS OGSÅ: Tre jihadist-mistænkte på vej til Danmark stoppet i Marokko

LÆS OGSÅ: Rejseselskaber evakuerer danskere fra Tunesien

Gerningsmanden blev skudt og dræbt af tunesisk politi, som har fået kritik for at reagere for langsomt på angrebet.

Den yderliggående bevægelse Islamisk Stat har taget skylden for angrebet. I alt er 12 mistænkte anholdt i sagen, men de fire er løsladt igen.

Angrebet på stranden i Sousse forrige fredag kommer efter et blodigt angreb ved Bardo-museet i hovedstaden Tunis i marts, hvor bevæbnede mænd dræbte 21 turister og en politibetjent, inden de selv blev dræbt.

Islamisk Stat tog også skylden for angrebet ved museet.

Tidligere på året ophævede Tunesien den undtagelsestilstand, der havde været i kraft i landet siden oprøret, der væltede præsident Zine el-Abidine Ben Ali i januar 2011.

LÆS OGSÅ: Rejsebureauer aflyser Tunesien-rejser på stribe

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress