Af - 13/06-15 16:49

TV: Mystisk banan-trick hitter på Facebook: Her gør han rådden banan frisk igenTV: Mystisk banan-trick hitter på Facebook: Her gør han rådden banan frisk igen

Hans kontroversielle kneb kræver blot en frysepose, en håndfuld ris og en hårtørrer...

Se det omdiskuterede trick i videoen ovenfor. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

En video af en mand, der på mystisk vis gør en uappetitlig banan lækker og gul igen spreder sig over hele verden.

Den mystiske metode kræver åbenbart blot en hårtørrer, en lynlåspose, en håndfuld ris og en time i ventetid. Videoen af Brandon Queen fra 'Sub-Urban Life Hack' viser angiveligt, hvordan en mand vækker en banan til live igen fra at være blevet brun og kedelig i skrællen.

Fremgangsmåden skal være at lægge den kedelige banan i en lynlåspose med riskorn og så trykke den overskydende luft ud af posen. Derefter venter man blot en time og tager bananen ud af posen igen. Den er stadig brun, men her kommer hårtørreren åbenbart ind i billedet.

Efterhånden som den skæggede Brandon blæser med tørreren på bananen, bliver den øjensynligt frisk igen.

LÆS OGSÅ: Her er sandheden om dæmonlegen 'Charlie Charlie'

Han forklarer det selv med en teknisk klingende forklaring.

- Riskornene virker som en antioxidant, der trækker overskydende fugt ud af bananen, siger Brandon Queen i videoen.

Derefter fortsætter han med at tale i tekniske termer om, hvordan hårtørrerens varme luft simulerer termogenese ved at aktivere polyphosphater og vende ældningsprocessen om i bananen.

Teknikken skal angivelig kun virke på konventionelle bananer, der er blevet sprøjtet med forskellige. ukrudtdræber og konserveringsmidler. Økologiske bananer, der er blevet dårlige, står altså ikke til at redde.

LÆS OGSÅ: Her er sandheden bag pinlig Microsoft-reklame

I juni 2015 har videoen, der blev lavet i september 2014, spredt sig på Facebook igen, og der bliver også tvivlet på, om det er fup eller ej.

Mytedræber-sitet Snopes mener at vide, at videoen er fup. De kritiserer Brandon for at lyde overbevisende med sine dyre ord, men mener i det store hele, at der er tale om en løgnehistorie.

Sandhedssøgerne fra Snopes har dog ikke håndgribelige beviser på, hvordan den skæggede Brandon Queen, der optræder i videoen, har gjort det. Der er flere spekulationer om, at bananen slet ikke er rådden, men bare frossen.

Manden i videoen selv tilbageviser så sent som lørdag, at der skal være tale om et fupnummer.

LÆS OGSÅ: TV: Sådan skærer man vandmelon ud som en ninja

En anden video fra Youtube viser dog, at det åbenbart ikke er alle, der har succes med den mærkværdige metode.

LÆS OGSÅ: TV: Lifehack: Sådan ruller du dit dynebetræk på

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress