Af Ritzau - 31/05-16 12:58; Opdateret: 31/05-16 13:25

Kirurger i London åbner hjertet på Pakistans regeringschefKirurger i London åbner hjertet på Pakistans regeringschef

Pakistans premierminister, Nawaz Sharif, gennemgår en hjerteoperation før vigtig fremlæggelse i hjemlandet.

storybild

Nawaz Sharif, den pakistanske premierminister, bliver tirsdag i London opereret i hjertet, skriver hans datter på Twitter. (Billede: Scanpix/Handout)

Pakistans premierminister er tirsdag på operationsbordet i London, hvor specialister udfører et åbent indgreb i hans hjerte.

Hans datter skriver på Twitter, at det er Nawaz Sharifs anden hjerteoperation på fem år.

- Bønner er den mest effektive og stærke medicin. Millioner vil bede for ham, skriver Maryam.

Operationen udføres få dage før, at Sharifs regering fredag skal fremlægge statens budget.

Regeringen - og i særdeleshed regeringschefen - er desuden under pres i forbindelse med beskyldninger om korruption, efter de såkaldte Panama-papirer er afsløret.

Premierministeren var "ved godt mod", da han blev kørt ind til operationen omkring klokken ni dansk tid, skriver datteren på Twitter.

Indgrebet gælder et "hul i hjertet", hvilket skulle være en komplikation som følge af en tidligere operation.

Sharifs kontor i Islamabad oplyser, at premierministeren overvåger situationen i hjemlandet, mens han er i Storbritannien - dog undtaget de kritiske timer under kniven.

Den seneste offentlige ytring fra premierministeren faldt søndag, da han fordømte et amerikansk droneangreb i Pakistan, hvor Akhtar Mansour, Talibans daværende leder, blev dræbt.

Nawaz Sharif nævnes sammen med blandt andre fodboldspilleren Lionel Messi og rigtig mange andre som formodede kunder i Mossack Fonseca, et stort advokatfirma i Panama.

Mossack Fonseca skal have hjulpet folk over hele kloden med skatteunddragelse.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress