Af - 29/10-16 15:42

4-årige Norah råbte til mand i supermarkedet: Det ændrede hans liv4-årige Norah råbte til mand i supermarkedet: Det ændrede hans liv

En 4-årig pige og en 82-årig mand, der netop havde mistet sin kone, er blevet gode venner efter et møde i supermarkedet.

Bildstrecke im Grossformat »

Tara Wood var ude at handle med sin 4-årige datter Norah i byen Augusta i den amerikanske stat Georgia. De skulle bare have nogle fødselsdagskager, men endte med at ændre et liv.

- Hej, gamle mand! Det er min fødselsdag i dag! råbte Norah Wood fra indkøbsvognen til en ældre herre, der spadserede alene rundt i supermarkedet.

Tara Wood fortæller, at mandens ansigt var reserveret og følelsesløst, men kort efter den lille piges hilsen, ændrede det sig. Det skriver CNN.

LÆS OGSÅ: Sødt! Forældre får tatoveret børns tegninger

Hans ansigt lyste op og et smil kunne anes.

- Hvor gammel bliver du mon i dag? spurgte han hende, og det endte med, at de sludrede kort og endda krammede.

- Det var kun et kort 10-minutters møde, men det føltes helt magisk, fortæller moren til CNN. Da de kom hjem lagde hun et billede af mødet på Facebook.

LÆS OGSÅ: Sødt: Se betjents reaktion da lille dreng blev ked af det

Her genkendte en af hendes venner den gamle mand, der viste sig at have mistet sin kone i marts, hvorefter han blev dybt deprimeret.

- Den dag var jeg fuld af selvmedlidenhed. Jeg gik bare rundt og havde det dårligt og ynkeligt, fortæller Dan Peterson på 82 om mødet med fireårige Norah.

- Men hun ændrede det, siger han til CNN. Så gik han til frisøren, fik styr på sig selv og inviterede moren og datteren til sit hjem. Og siden da er Norah Wood og 'Mr. Dan', som hun kalder ham, blevet gode venner.

LÆS OGSÅ: Dette billede gjorde Beatrice bange: - Jeg fik helt gåsehud

De planlægger endda, at fejre den amerikanske højtid Thanksgiving sammen.

- Hun har vist mig et niveau af kærlighed, jeg nærmest ikke vidste eksisterede, siger han om det fantastiske møde.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress