Af - 22/07-16 13:58

Så er det slut med VHS: Verdens sidste fabrik lukker nedSå er det slut med VHS: Verdens sidste fabrik lukker ned

Savner du de sorte videobånd?

Bildstrecke im Grossformat »

Først kom DVD’en. Så kom Blu-Ray’en. Nu har alskens streamingtjenester gjort det muligt for os at se så mange film, vi overhovedet orker, næsten uden at vi skal løfte en finger.

Sideløbende med den rivende udvikling er der imidlertid et vis videbånd, der har formået at holde sig (nogenlunde) i live - men nu lakker det mod enden for det klassiske VHS-bånd.

Japanske Funai Electric har ellers som den sidste producent i verden sendt VHS-afspillere på markedet helt frem til nu, men i slutningen af denne måned stopper produktionen. Det skriver det japanske medie Nikkei ifølge The Telegraph.

LÆS OGSÅ: Ejer du en af disse gamle videofilm? Så kan du tjene tusindvis af kroner

Firmaet har solgt VHS-afspillere siden 1983, og da salget lå på sit højeste niveau, blev der langet 15 millioner afspillere over disken om året. Siden er det dog kun gået en vej, og nu ligger tallet på omkring 750.000.

Desuden bliver det sværere og sværere for fabrikken at skaffe de efterhånden uddaterede dele, der skal bruges til produktionen, så nu har man altså valgt helt at skrotte produktet.

VHS har sine rødder fra magnetbånd, der blev udviklet i 1950, men det så først dagens lys i sin kendte form, da japanske JVC sendte det på markedet i slutningen af 1976.

LÆS OGSÅ: Dansk firma tjener millioner på retrobølge

Nogenlunde samtidigt kom der et konkurrerende produkt på markedet i form af Sonys Betamax. VHS endte imidlertid med at vinde den lille krig, og siden måtte Sony krybe til korset og indordne sig efter konkurrentens produkt.

Og det levede vi andre så med i 20-30 år, hvor flimmer på skærmen, spolen frem og tilbage og båndsalat var hverdag, når det kom til at se film hjemme fra sofaen.

I Japan er det altså stadig muligt at støve en VHS-afspiller op i butikkerne lidt endnu, mens man i Danmark skal lede meget længe efter en spritny en af slagsen.

Til gengæld er det ikke til at sige, om vi ser en renæssance på et tidspunkt - ligesom vi har set med LP’en, der i de seneste år har fået et regulært comeback.

LÆS OGSÅ: Vinyl-boom lægger pres på pladefabrikker

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress