Af Ritzau - 20/11-16 13:44; Opdateret: 20/11-16 17:55

Medie: Merkel stiller op til fjerde periode som kanslerMedie: Merkel stiller op til fjerde periode som kansler

Angela Merkel har orienteret partiledelsen i det konservative CDU-parti om, at hun fortsætter som partileder.

storybild

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, vil genopstille til en fjerde regeringsperiode ved forbundsdagsvalget næste efterår, skriver det tyske nyhedsbureau dpa. (Billede: Scanpix/Tobias Schwarz)

Tysklands forbundskansler vil genopstille til en fjerde regeringsperiode ved forbundsdagsvalget næste efterår, siger kilder i hendes parti.

Ifølge nyhedsbureauet dpa har Angela Merkel orienteret ledelsen i det konservative CDU-parti, at hun fortsætter som leder.

Der har i måneder været fremsat mange spekulationer om Merkels fortsatte politiske liv.

Den 62-årige kansler holder pressemøde søndag klokken 19.00 i partiets hovedkvarter.

Merkel har ledet Europas største økonomi siden 2005.

Det konservative søsterparti CSU byder Merkels beslutning velkommen.

- Det er godt, at der nu er klarhed, siger CSU-leder Horst Seehofer ifølge dpa.

Valgforskere vurderer, at det er sandsynligt, at Merkel vil gå ind i en fuld regeringsperiode. Det er fire år.

For nylig sagde CDU's Norbert Röttgen til CNN, at Merkel genopstiller. Men Merkels talsmand, Steffen Seibert, lagde øjeblikkeligt afstand til udtalelsen.

- Forbundskansleren vil, som det flere gange tidligere er sagt, ytre sig om dette spørgsmål på et egnet tidspunkt, siger han.

Merkel's CDU holder sit årlige landsmøde i begyndelsen af næste måned.

CDU og de kristelige demokrater i Bayern, CSU, er omkring ti procentpoint foran deres nærmeste rivaler i meningsmålingerne.

Men Merkels beslutning om at lade omkring 900.000 migranter og flygtninge komme til Tyskland sidste år har kostet hende en del opbakning blandt vælgerne.

Ved delstatsvalget i Berlin i september fik CDU kun 18 procent af stemmerne.

Det er partiets værste resultat i byen - både før og efter Murens fald i 1989. Socialdemokraterne (SPD) fik omkring 22 procent af stemmerne i Berlin.

Den konservative politiker bliver af de fleste opfattet som en stabiliserende styrke i Europa.

/ritzau/dpa

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress