Af - 24/09-15 07:19

Gravide Michaela kan ikke lade være med at spise vaskepulverGravide Michaela kan ikke lade være med at spise vaskepulver

Glem syltede agurker - newzealandske Michaela kan slet ikke lade være med at spise vaskepulver under sin graviditet.

storybild

Michaela Martin - her med sit første barn - har fået en ubendelig trang til at spise vaskepulver under sin graviditet. (Billede: Privatfoto/Facebook)

Glem syltede agurker: Gravide Michaela kan ikke lade være med at spise vaskepulver

De fleste kvinder, der har været gravide, kender et og andet til det med at have en umættelig trang til obskure madprodukter, som de måske endda aldrig har kunnet lide før.

LÆS OGSÅ: 16-årig teenager brugte snedigt trick til at fake graviditet

For nogle er det syltede agurker, for andre er det litervis af flødeis. Men newzealandske Michaela Martin må siges at have den mærkeligste diæt i mødreklubben: hun kan nemlig ikke lade være med at spise vaskepulver.

- Det startede blødt ud med at dufte til vaskepulver, når jeg vaskede tøj, fortæller den 23-årige kvinde, der i forvejen er mor til en, til avisen New Zealand Herald.

- Men før jeg vidste af det, havde jeg næsen begravet i en æske vaskepulver hver eneste gang, jeg gik forbi vaskerummet, tilføjer hun.

LÆS OGSÅ: Sangerinde spiser sin egen moderkage som kosttilskud

Men det stoppede ikke her. Snart begyndte Michaela Martin regelmæssigt at dyppe sin finger ned i vaskepulveret og smage på de små sæbekrystaller. Det var ikke lige hendes kop te, men hun blev ved alligevel.

- Jeg smagte først på vaskepulveret af mærket Yellow Surf, og det smagte ikke helt, som min gravide hjerne havde forestillet sig det. Men efter at have prøvet det - og velvidende hvor skuffende smagen var - blev jeg ved med at have en ubendelig trang, siger Michaela Martin.

Hun forklarer desuden, hvordan hun er blevet ekstra besat med at børste tænder adskillige gange om dagen, fordi hun pludselig er blevet helt vild med smagen af tandpasta. Ingen af de aparte lyster fik hun første gang, hun var gravid.

LÆS OGSÅ: TV: Den blinde gravide kvinde skal til scanning - her er lægens søde overraskelse

- Jeg kan ikke vente med at føde, så jeg kan gå tilbage til at have en normal diæt, siger hun.

Ifølge Lesley Dixon fra en jordemoderskole i New Zealand oplever Michaela Martin en tilstand kaldet pica - en trang til at indtage ting, der ikke normalt betragtes som spiselige - som eksempelvis kridt eller jord.

- En trang til substanser med en smule eller slet ingen næringsstoffer, forklarer Lesley Dixon.

Pica opleves ikke kun hos gravide kvinder, og det er relativt sjældent, tilføjer hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress