Af - 23/03-15 19:14

Uhyggelige billeder viser, hvad rygning gør ved et fosterUhyggelige billeder viser, hvad rygning gør ved et foster

Nyt forskningsprojekt indikerer, at rygning hos gravide allerede i en meget tidlig fase skader fostrets udvikling.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Rygning er skadeligt, og nu indikerer et nyt forskningsprojekt fra Storbritannien, at rygning hos gravide allerede i en meget tidlig fase skader fostrets udvikling, mens det befinder sig inde i maven.

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Spædbørn kan ammes til højere intelligens

I forskningsprojektet fulgte man 20 gravide kvinder, som i ugerne 24, 28, 32 og 36 gik til scanninger på et hospital i Middlesbrough, og blandt de 20 kvinder var fire af dem rygere, som hver dag røg ca. 14 cigaretter i gennemsnit.

Billederne i den øverste stribe viser et foster af en ryger. Fostret bevæger sig langt mere end fostret nedenunder, selv om graviditeten er lige langt henne. Aktivitetsniveauet indikerer, at udviklingen af centralnervesystemet er forsinket

Ved ultralydsscanningerne studerede man nøje fostrenes bevægelser, og lægerne opdagede en betydelig forskel hos de fostre, hvor kvinderne røg.

Ifølge avisen The Independent er det normalt, at fostre bevæger sig mindre og mindre i takt med, at de udvikler sig inde i maven og får mere kontrol over deres lemmer.
Men i det britiske forskningsprojekt fortsatte fostrene hos de rygende kvinder med at bevæge sig, og det var særligt omkring ansigtet og munden, at de rørte sig selv.

Fostret øverst er fra kvinde, der ryger, mens fostret nederst er hos ikke-ryger.

Ifølge lægerne bag undersøgelsen indikerer det, at rygning blandt gravide kan forsinke udviklingen af fostrets centralnervesystem, hvorfra hele kroppens funktioner styres.

LÆS OGSÅ: Singlekvinder strømmer til de store byer: Det var ikke mænd, der trak mig til København

Et større studie med flere testpersoner er dog nødvendigt, før man kan konkludere noget endeligt ud fra projektet, lyder det fra lægerne bag forskningen.

Alle 20 gravide kvinder i projektet havde normale fødsler, og alle børn blev født sunde og raske.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress