22/07-15 14:19

EU har indledt forhandling med Grækenland om ny støtteEU har indledt forhandling med Grækenland om ny støtte

Efter måneders stilstand gør vi nu hurtige fremskridt, siger EU-kommissær om det nye græske støtteprogram.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Forhandlingerne om en ny treårig græsk støtteordning, der kan løbe helt op i 86 milliarder euro - 645 milliarder kroner - er nu gået i gang og ventes at vare til anden halvdel af august.

Det siger EU's økonomikommissær, Pierre Moscovici, onsdag på et pressemøde i Bruxelles.

LÆS OGSÅ: Ministre mislykkes igen med at fordele migranter i EU

LÆS OGSÅ: Bare drop ekstra kontanter på Grækenlandstur

Han siger, at alle indtil nu har gjort som aftalt på det 17 timer lange maratontopmøde, der sluttede mandag morgen i sidste uge.

Grækenland har vedtaget det første sæt af reformer og skal onsdag vedtage endnu flere reformer i det græske parlament.

Eurolandene har efter godkendelse i deres nationale parlamenter bedt EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond om at stå for forhandlingerne, der foregår i Athen.

- Efter måneders stilstand gør vi nu hurtige fremskridt, siger Moscovici.

Hvis forhandlingerne som ventet ender med et såkaldt aftalememorandum, som det kaldes, om et nyt græsk støtteprogram, skal det igen forbi flere af eurolandenes parlamenter, blandt andre den tyske forbundsdag, inden det er helt på plads.

LÆS OGSÅ: Eurolandene giver grønt lys for græsk støtteforhandling

LÆS OGSÅ: EU enig om græsk nødlån - garanti mod dansk tab

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress