21/01-16 15:43

Ekspert: Litvinenko døde fordi han vidste for megetEkspert: Litvinenko døde fordi han vidste for meget

Alexander Litvinenko var i færd med at afsløre korruption, og derfor skulle han dø, siger Flemming Splidsboel.

storybild

Alexander Litvinenko, 2002 (Billede: Polfoto)

Mordet på efterretningsagenten Alexander Litvinenko, som præsident Vladimir Putin ifølge en undersøgelsesdommer sandsynligvis godkendte for ti år siden, var ikke politisk motiveret.

Han blev myrdet, fordi han var i færd med at afsløre omfattende korruption med forgreninger helt ind i den russiske regering.

Det mener Flemming Splidsboel, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) og med ekspertise i russiske forhold.

- Hvorfor kunne Putin finde på måske at godkende eller endda beordre det her?

- Litvinenko var i færd med at afsløre korruption, der havde tråde helt ind til Kreml.

- Det fortæller os noget om, hvor kynisk det russiske system er, siger Flemming Splidsboel til Ritzau.

Da Alexander Litvinenko arbejdede for den russiske sikkerhedstjeneste FSB, var hans speciale ifølge Flemming Splidsboel organiseret kriminalitet.

Og efter at han flyttede til London, arbejdede han blandt andet som konsulent for den britiske efterretningstjeneste MI6.

- Så han har taget noget viden og nogle kontakter med sig, siger Flemming Splidsboel.

- Det er muligt, at der er nogen, der har tænkt, at "vi må skaffe ham af vejen", "for han ved for meget om, hvad der sker." Og det er jo enormt kynisk.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Britisk regering: Litvineko-rapport er ekstremt alvorlig

LÆS OGSÅ: Rapport: Putin godkendte formentlig drab på Litvinenko

LÆS OGSÅ: Giftdrabet på KGB-agent afdækkes i London

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress