Af - 22/02-16 21:26

Daire fik 48 timer at leve i - han trodsede alle oddsDaire fik 48 timer at leve i - han trodsede alle odds

Kort efter Daire Flannagan blev født, gav lægerne ham max 48 timer at leve i. Men drengen trodsede alle odds og er i dag seks år gammel.

Bildstrecke im Grossformat »

Da Daire Flannagan blev født med det sjældne Apert syndrom, trak han ikke vejret, og lægerne måtte give forældrene besked om, at han formentlig kun havde 48 timer at leve i. Men trods lægernes dom overlevede drengen, der i dag er seks år gammel, skriver det nordirske medie Belfast Live.

LÆS OGSÅ: Cecilie Hother taler ud: - Jeg lider af sjælden sygdom

Syndromet gør, at Daire har et udseende, der afviger fra det normale, men hans mor, Colette, ser ham som perfekt.

- Jeg blev ved med at bede om at få lov til at se ham, og de sagde til mig, at han så anderledes ud. Men jeg sagde: "Jeg er ligeglad, hvordan han ser ud. Han er min søn, og jeg vil gerne se ham". Jeg tror, de prøvede at forberede mig, for han så anderledes ud, men det gør han ikke i min verden. For mig er han perfekt, siger Colette Flannagan til Belfast Live og tilføjer:

- Fem timer senere blev jeg rullet op for at se ham i omkring to minutter. Jeg fik et billede af ham og blev fortalt, at han nok ikke ville overleve weekenden. De sagde, at hvis han overlevede, ville han aldrig kunne gå eller tale.

LÆS OGSÅ: Sjælden sygdom gør folk fulde - uden de har drukket

Men lille Daire var stærk og kom sig mod al forventning. I dag er han en glad, seks-årig dreng med masser af livskvalitet.

- Han trodsede alt, der var imod ham, og hver dag blev han stærkere. Kun 12 dage senere blev han udskrevet. Den dag, vi skulle hjem, mødte vi den læge, der genoplivede ham, efter at han blev født. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle sige til hende. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle takke hende, men begyndte bare at græde. Jeg var så taknemmelig, siger Colette Flannagan.

LÆS OGSÅ: Muskelbundt med Downs syndrom: Derfor er træning min passion

LÆS OGSÅ: Sådan kan ulykkelig kærlighed gøre dig syg

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress