Af - 15/04-15 20:51

Nigerias kommende præsident vil stoppe Boko HaramNigerias kommende præsident vil stoppe Boko Haram

Siden terrororganisationen for et år siden bortførte 279 piger, er yderligere 2.000 blevet kidnappet, mens 800.000 børn er på flugt.

storybild

Til venstre er det Nigerias kommende præsident, Muhammadu Buhari. Han fortæller nu konkret om, hvordan han vil stoppe Boko Haram, men han vil ikke love, at han kan får de piger tilbage, som blev kidnappet sidste år. (Billede: Polfoto)

Terrororganisationen Boko Haram hærger i Nigeria, hvor de ifølge en rapport fra Unicef har sendt 800.000 børn på flugt. Nu skal de stoppes, mener Muhammadu Buhari, der bliver præsident i det vestafrikanske land i slutningen af maj.

'Min regering vil i første omgang slå dem med militær magt, og derefter vil vi give befolkningen den uddannelse, det kræver, så de kan hjælpe sig selv', skriver han i et indlæg i New York Times.

Muhammadu Buhari vil rykke flere tropper til det nordøstlige Nigeria, hvor problemerne er størst, og han vil forbedre samarbejdet med nabolandene, der også kæmper mod Boko Haram.

LÆS OGSÅ: Afrika-ekspert: Boko Haram er blevet mere brutale

Han opfordrer også USA til at hjælpe med militær træning, hvilket den tidligere præsident, Goodluck Jonathan, har afvist. Derfor er det ikke tilfældigt, at Muhammadu Buhari skriver et indlæg i et amerikansk medie.

- USA har tænkt, at det er bedre at arbejde med nabolandene, fordi man ikke kom nogen vegne med Nigeria, så det er helt rigtigt af ham at sige direkte til amerikanerne, at de er velkomne, vurderer Holger Bernt Hansen, professor emeritus på Center for afrikanske studier ved Københavns Universitet.

Oven i den militære indsats vil Muhammadu Buhari tilbyde bedre uddannelse, så unge ikke bliver lokket til at gå ind i Boko Haram. Holger Bernt Hansen vurderer, at forslagene også vil blive godt modtaget i Nigeria.

- Det overraskende store flertal, som han fik, signalerer, at landet har behov for en ny start, hvor man tager skeen i den anden hånd. Og nu siger han til befolkningen, at det var rigtigt, at de stemte på ham, siger han.

LÆS OGSÅ: Afrikanske ledere holder møde om Boko Haram

Muhammadu Buharis indlæg i New York Times kommer i forbindelse med, at det tirsdag var det et år siden, at Boko Haram bortførte 279 piger fra byen Chibok i det nordøstlige Nigeria. 219 er stadig ikke fundet, og landets kommende præsident vil ikke garantere, at de nogensinde bliver det.

'Selv om jeg virkelig gerne vil, så kan jeg ikke love, at vi finder dem. Men jeg taler til alle deres forældre, familiemedlemmer og venner, når jeg siger, at min regering vil gøre alt for at bringe dem hjem,' skriver Muhammadu Buhari.

LÆS OGSÅ: 10 personer er fløjet til observation for ebola i USA

Bortførelsen fik stor medieomtale, blandt andet på Twitter via hashtagget #BringBackOurGirls. En rapport fra Amnesty International viser, at mindst 2.000 piger er blevet kidnappet siden. Holger Bernt Hansen vurderer, at det er klogt, at den kommende præsident ikke garanterer, at de kommer hjem igen.

- Goodluck Jonathan sagde, at at han ville bringe pigerne tilbage. På et tidspunkt sagde han endda inden for en måned. Muhammadu Buhari er mere realistisk omkring det, når han siger, at han ikke kan love det, siger Holger Bernt Hansen.

LÆS OGSÅ: Boko Haram sværger troskab til Islamisk Stat

LÆS OGSÅ: Boko Haram dræber for første gang i nabolandet Tchad

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress