Af Nanna Steen Sjoerslev - 05/08-15 09:37

Juncker: Alt tyder på græsk låneaftale i augustJuncker: Alt tyder på græsk låneaftale i august

Aftalen med grækerne falder på plads i august, mener Jean-Claude Juncker, som håber det bliver før 20. august.

storybild

Ifølge EU's kommissionsformand, Jean-Claude Juncker får EU en aftale på plads med Grækenland i august måned. (Billede: Polfoto)

EU's kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, venter en aftale om milliardlån til Grækenland klar inden udgangen af august.

- Alle de meldinger, jeg har modtaget, tyder på en aftale i løbet af denne måned, helst før 20. august, siger Jean-Claude Juncker i et interview med nyhedsbureauet AFP.

LÆS OGSÅ: Græsk finansminister: Lånesnak afsluttes i denne uge

20. august er en kritisk dato. Den dag forfalder to græske regninger på i alt 3,2 milliarder euro til Den Europæiske Centralbank, ECB.

Efterfølgende - i september - skal grækerne betale 1,5 milliarder euro til Den Internationale Valutafond, IMF.

LÆS OGSÅ: Omstridt græsk eksminister stemmer for reformer

Indtil videre har premierminister Alexis Tsipras - med store vanskeligheder - haft succes med at vinde parlamentets opbakning til upopulære reformer af blandt andet skattepolitik og pensionsvilkår.

Parlamentet stemte om og vedtog i slutningen af juli flere store reformer, der er et krav fra de internationale kreditorer, hvis aftalen om låneprogrammet til 86 milliarder euro skal falde på plads.

LÆS OGSÅ: Tusindvis af grækere går i protest mod sparereformer

I denne uge har den græske finansminister holdt møder med repræsentanter for Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank (ECB), EU-Kommissionen og EU's redningsfond om låneprogrammet.

LÆS OGSÅ: EU har indledt forhandling med Grækenland om ny støtte

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress