Af - 23/09-16 21:14

København udpeget som 'no-go' zone på grund af indvandrereKøbenhavn udpeget som 'no-go' zone på grund af indvandrere

Ungarns regering har udråbt København og flere andre europæiske storbyer som 'usikker'.

storybild

Københavns gader er et farligt sted ifølge Ungarns regering. (Billede: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen)

København er udpeget som 'no-go'-zone i Ungarn, hvor millioner af husstande har modtaget en pjece fre regeringen, som tilsyneladende advarer mod København på grund af høj forekomst af indvandring. Det skriver DR Nyheder.

Pjecen er uddelt i forbindelse med en kommende folkeafstemning om EU's flygtningekvoter på næste søndag, og Ungarns regering advarer om hundreder af no-go områder i europæiske byer. Pjecen indeholder også et kort, hvor byer som London, Bruxelles, Marseille, Berlin og Stockholm også er markeret som 'no-go'-zoner.


I pjecen skriver Ungarns regering, at den store indvandring har ført til en stor stigning i terrorisme og vold, og at myndighederne ikke er i stand til at håndhæve lov og orden i hundreder af områder i det vestlige Europa, skriver DR Nyheder.

I foråret lancerede Ungarns regering ifølge DR Nyheder også en hjemmeside om den kommende folkeafstemning, hvor det fremgik, at der var over 900 no-go områder i Vesteuropa. Kortet nedenfor er fra hjemmesiden, hvor man kan se, at hele Sjælland er no-go.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress