28/04-15 17:08; Opdateret: 28/04-15 18:43

Iran tilbageholder fragtskibet Maersk TigrisIran tilbageholder fragtskibet Maersk Tigris

Iranske styrker er gået om bord på et fragtskib, som angiveligt var kommet ind på iransk farvand.

Iran tilbageholder fragtskibet Maersk Tigris, som angiveligt er sejlet ind i iransk farvand. Iranske styrker er gået om bord, siger en talsmand for Pentagon ifølge Reuters.

Mærsk oplyser til Ritzau, at selskabet lejer skibet af Rickmers Ship Management, men ikke er ejer af det. Der er ingen danskere om bord på skibet, oplyser Mærsk.

Skibet, der sejler under Marshall-øernes flag, har heller ingen amerikanere om bord, siger Pentagon-talsmanden, som dermed afviser en oplysning fra den arabiske tv-station al-Arabiya om, at der skulle være 34 amerikanske søfolk om bord.

Iranske patruljefartøjer affyrede advarselsskud og beordrede skibet til at sejle længere ind i iransk farvand, da skibet sejlede gennem Hormuzstrædet, oplyser Pentagon-talsmand oberst Steve Warren ifølge Reuters.

I første omgang ignorerede Maersk Tigris ordren om at sejle længere ind i iransk territorialfarvand, men adlød, efter at iranerne havde affyret varselsskud, siger Warren.

Amerikanske styrker i regionen besvarede nødsignaler fra fragtskibet, og den amerikanske destroyer USS Farragut er sendt til området for at overvåge situationen sammen med overvågningsfly, tilføjer Warren.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress