Af - 02/10-15 20:41

Pædofile Todd slår igen: Det er dig, der er monsteret!Pædofile Todd slår igen: Det er dig, der er monsteret!

Todd Nickerson stod frem og fortalte, at han er pædofil. Siden har han fået hundredvis af e-mails.

storybild

(Billede: Polfoto/modelfoto) (Billede: Stormly Hansen Jespe)

- Mit navn er Todd Nickerson, og jeg er pædofil.

Sådan lød det, da amerikaneren Todd stod frem i kulturmagasinet Salon og fortalte, at han tænder på børn. Han understregede, at han aldrig har handlet eller vil handle på sine lyster, men at folk som ham har brug for hjælp.

Nu har han skrevet en opfølger til det omdiskuterede indspark. Denne gang med overskriften 'Jeg er pædofil, men I er monstrene: Min uge i højrefløjens maskine af had'.

Her hævder Todd Nickerson, at han har fået hundredvis af e-mails. 95 procent af dem er betænksomme og respektfulde, men det er kritikerne, han giver et rap over nallerne.

- Hvis der bliver begået overgreb, fordi pædofile ikke kan stå frem og søge hjælp i dette apokalyptiske miljø, tja så, så sker der følgeskade.

LÆS OGSÅ: Jeg er pædofil – ikke et monster

Todd Nickerson fortæller, hvordan det overrasker ham, at så mange har skrevet til ham med deres egne oplevelser.

- Hvad der virkelig har overrasket mig, det er, hvor mange kvinder, der har bekendt deres pædofile trang, hvilket man ofte tror er eksklusivt en mandeting, skriver han.

Da han kom med sit oprindelige indlæg fortalte han, at han selv havde været udsat for et seksuelt overgreb, da han var syv år gammel.

- Behandl os som personer med et voldsomt handicap, som vi må overvinde, ikke som monstre. Hvis vi skal klare os i verden uden at krænke, har vi brug for hjælp, skrev han.

I det nye indlæg takker han de, der har støttet ham, og siger, at hans kritikere og han har det samme fælles mål. Nemlig at beskytte børnene.

- Jeg håber, at I en dag vil indse, at jeg ikke er jeres fjende, skriver han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress