11/10-15 12:55; Opdateret: 11/10-15 13:14

Prinsesse Madeleines søn er netop blevet døbtPrinsesse Madeleines søn er netop blevet døbt

Navnet er Nicolas.

storybild

Han blev født 16. juni 2015. (Billede: Polfoto)

Han virker ikke umiddelbart til at være særlig samarbejdsvillig, den lille prins i Sverige.

I hvert fald ikke, hvis han får vand i hovedet.

Søndag er han blevet døbt i Drottningholms slotskirke i Stockholm i Sverige, og det er ikke gået stille af.

På pladserne i kirken sad medlemmer af den svenske kongefamilie, regeringen og Riksdagen, men for en baby på fire måneder betyder det mindre.

Da mærker man i situationen kun, at der hældes vand i hovedet på en, og prinsen strittede imod på sin egen måde.

Han var, som det svenske nyhedsbureau TT skriver, "livlig" under ceremonien og skreg højlydt, da han fik vand fra døbefonden i panden.

Men da ærkebiskoppen holdt ham op foran gæsterne, blev han stille, noterer TT sig også.

Prinsen hedder prins Nicolas Paul Gustav. Han er søn af prinsesse Madeleine og forretningsmanden Christopher O'Neill, og han har også en storesøster, nemlig prinsesse Leonore.

Madeleine er nummer fire i tronfølgen i Sverige, hvor hendes søster, Victoria, er kronprinsesse.

Prinsesse Madeleine og manden få dage før den lille prins fødsel i juni.

LÆS OGSÅ: Nuuurh: Her er det første billede af Sveriges nye royale guldklump

LÆS OGSÅ: Ventede pænt til efter storebrors bryllup: Nu har prinsesse Madeleine født

LÆS OGSÅ: Prinsesse Madeleine er gravid

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress