Af Thomas Gringer Jakobsen - 28/01-16 10:55; Opdateret: 22/02-16 14:08

Havskildpadderne vender tilbageHavskildpadderne vender tilbage

Årtiers kamp for at redde havskildpadderne ser nu ud til at virke. En række lande melder om stor fremgang for de hårde men sårbare dyr.

storybild

(Billede: Polfoto/arkiv)

I 1990 var der kun 50 reder med havskildpaddeæg i Archie Carr-reservatet i Florida. Men siden er det gået fremad, og seneste optælling i 2015 brød alle rekorder, med 14.152 reder.

- Det er især resultatet af, at vi fredede skildpadderne i 70’erne, siger David Godfrey, der er leder af organisationen Sea Turtle Conservancy (STC), som arbejder for at beskytte skildpadderne.

Han fortæller desuden, at rejefiskere i USA nu bruger fiskenet med udgange for skildpadder, så de ikke drukner. Der er også kommet regler for, hvad grundejere må bygge, så de ikke blokerer for æglægningen, og senest har ny forskning ledt til et gennembrud:

LÆS OGSÅ: Syg skildpadde svømmede 2500 kilometer forkert: Nu skal den flyves hjem

- Kunstigt lys langs kysten forvirrer skildpaddeungerne og lokker dem ind i landet, hvor de dør. Men vi har fundet ud af, at rødligt lys ikke påvirker ungerne, og derfor kan vi redde dem ved at ændre belysningen, forklarer han.

Oliekatastrofe blev vendt til fordel

I 2010 eksploderede boreplatformen Deepwater Horizon, og enorme mængder olie strømmede ud i havet. Oliefirmaet BP måtte betale milliarder af dollars i erstatning, og STC fik lov til at bruge en del af pengene på at udskifte lamperne langs Floridas kyst.

LÆS OGSÅ: Gigantisk skildpadde fundet på Langeland

- Vi har allerede gennemført hundredevis af lysdæmpninger, og for hvert hotel, vi får med på idéen, er det et langt stykke af stranden, der bliver gjort sikkert, fortæller Godfrey.

Trods fremgangen er skildpadderne stadig truede, blandt andet af klimaforandringer og plastik i verdenshavene.

Mere ’turtle power’ i flere lande

Florida er kun et af mange steder, hvor havskildpadderne går frem. I Hawaii er antallet af skildpadder steget støt siden 1973, på Solomonøerne er antallet af reder fordoblet siden 1995, og i Peru har man i de seneste år fundet 70 reder, hvor der før 2001 kun var blevet fundet én.

LÆS OGSÅ: 90-årig skildpadde fik spist sine bagben af rotte - får hjul på og ruller dobbelt så stærkt

Også på den tidligere danske ø St. Croix er havskildpadderne begyndt at vende tilbage, efter en intensiv indsats for at beskytte deres reder mod plyndring fra rovdyr, der ikke oprindeligt hører til på øerne.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress