Af - 22/08-16 17:53; Opdateret: 22/08-16 18:42

Zoo bønfalder: Stop med at joke om vores døde gorillaZoo bønfalder: Stop med at joke om vores døde gorilla

En zoologisk have er godt træt af, at internettet joker med deres døde abe.

Bildstrecke im Grossformat »

I Cincinnati Zoo i USA bønfalder man nu folk om at stoppe med konstant at gøre grin med deres afdøde gorilla Harambe, der i maj i år blev skudt og dræbt af en dyrepasser, fordi den havde fået fingrene i en fireårig dreng.

LÆS OGSÅ: Se billedet: Treårig fanget hos gorilla - dyrepasserne havde kun ét valg

Aben er således blevet genstand for utallige jokes på nettet, og det er de godt trætte af i Cincinatti Zoo.

- Vores zoo-familie er stadig i sorg, og den konstante opmærksomhed på Harambe gør det svært at komme videre, siger direktør Thane Maynard til nyhedsbureauet AP ifølge Independent.

Historien startede en vild debat verden over, og mange klantrede den fireårige drengs forældre for at være skødesløse og dermed skyld i abens død. Mere end en halv million mennesker har skrevet under på petitionen ‘Justice for Harambe’, der søger at holde dem ansvarlige, og hashtags som #JusticeForHarambe spredte sig med lynets hast.

LÆS OGSÅ: Nettet koger efter gorilla er blevet skudt i zoo

Men i de seneste par måneder er interessen for retfærdighed dalet, mens det nu i stedet er memes og ironiske photoshops, der fylder på nettet og sociale medier. Der er sågar blevet lavet et mobilspil, hvor man styrer Harambe og skal kæmpe mod dyrepasseren.


På Reddit er der blevet oprettet en hel underside, hvor tusindvis af brugere hver dag joker med abens død, og på de sociale medier bliver Cincinatti Zoo konstant bombet med jokes om den døde gorilla. Men ikke alle finder det lige sjovt.

- Vi morer os ikke over det, lyder det fra zoo-direktøren.

LÆS OGSÅ: Mor slipper for tiltale selv om dreng slap ind til gorilla

En gæst i Cincinnati Zoo fangede det på video, da Harambe fik fat i og legede med en fireårig dreng. Se den her:

Herunder kan du se en række eksempler på de Harambe-memes, Cincinnati Zoo taler om:





Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress