Af - 05/08-15 14:36

Ny forskning: Stærk mad får dig til at leve længereNy forskning: Stærk mad får dig til at leve længere

Hvis du ofte spiser stærk mad, nedsætter du risikoen for at udvikle alvorlige sygdomme, viser ny kinesisk undersøgelse.

storybild

Danske forskere har længe kendt til positive effekter ved at spise stærk mad. Men man har haft svært ved at kæde den stærke mad direkte sammen med risikoen for alvorlige sygdomme. (Billede: Patrick Pleul/picture-alliance/dpa/AP Images)

Er din livret chili con carne, og kan du ikke få nok jalapeños i din mexikanske burger?

Så lever du nok længere end folk, der aldrig spiser stærk mad.

I hvert fald hvis man skal tro en ny kinesisk undersøgelse fra Peking University Health Science Center i Beijing. Undersøgelsen er lavet blandt næsten en halv million kinesere.

LÆS OGSÅ: 9-årig spiser verdens stærkeste chili: Er han den nye mini-chili-Klaus?

Undersøgelsen viser, at folk, der spiser stærk mad seks-syv dage om ugen, har 14 procent mindre risiko for at dø af alvorlige sygdomme sammenlignet med folk, der spiser stærk mad mindre end én gang om ugen.

Det er især risikoen for at dø af kræft, hjertekarsygdomme eller luftvejssygdomme, der bliver reduceret, hvis du ofte spiser stærke retter.

Også herhjemme er der tidligere forsket i sammenhængen mellem sundhed og det at spise stærk mad.

LÆS OGSÅ: Chili-Klaus: Efter en stærk chili kan man bestige Mount Everest

- Der er ingen tvivl om, at stærk mad har en gunstig virkning på kroppen. For eksempel virker chili konserverende og stimulerer kroppens forbrænding. Chili kan også dulme smerte og giver mæthedsfornemmelse, siger ernæringsekspert Arne Astrup fra Københavns Universitet til metroxpress.

Han er ikke overrasket over, at stærk mad har en positiv indflydelse på kroppen. Dog havde de danske undersøgelser lavet på samme område svært ved at påvise en direkte sammenhæng mellem den stærke mad og risikoen for at udvikle alvorlige sygdomme.

LÆS OGSÅ: Svedig idé: Noah løser chili-elskeres største problem

- Det ser ud til, at stærk mad nedsætter risikoen for en række sygdomme. Men det er svært at være sikker på, om årsagen til, at folk ikke bliver syge, er den stærke mad, eller om de også lever sundere på andre punkter, siger Arne Astrup.

Det er især stoffet capsaicin, der er sundt ved at spise chili. Men den røde djævel indeholder også masser af sunde vitaminer og antioxidanter.

Så det er bare med at komme igang med at gnaske chili!


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress