Af - 17/03-16 20:14; Opdateret: 17/03-16 23:11

Han blev Sveriges yngste far: Sådan har hans liv ændret sigHan blev Sveriges yngste far: Sådan har hans liv ændret sig

Svenske Pontus har byttet ungdommen ud med et liv som far i en meget ung alder.

Bildstrecke im Grossformat »

I en alder af bare 14 år fik svenske Pontus en melding, der skulle ændre hans unge liv for altid: ‘Du skal være far’.

Det kom som et chok for den unge dreng. Hans kæreste Fanny var 16 år på det tidspunkt, og hun var helt sikker på, at hun ville beholde barnet.

- Det var som at få smidt en spand koldt vand i hovedet - det kan ikke være sandt, fortæller Pontus i et interview med Sveriges Radio, som har snakket med ham om, hvordan det er at være far i så ung en alder.

LÆS OGSÅ: Zara på 13 år leder efter en donor på de sociale medier

- Jeg gik rundt i skolen og tænkte på, at jeg kun er 14 år og skal være far. Jeg var bange for, hvordan mine forældre ville reagere, for de vidste ikke noget, siger han.

Pontus er i dag 15 år, og hans datter, Melanie, er snart 11 måneder gammel. Pontus var med til fødslen, selv om han var meget nervøs.

- Jeg var lidt bange under fødslen. Jeg holdt Fannys hånd, men jeg kiggede væk hele tiden. Hun havde så ondt. Men da Melanie kom, følte jeg bare… glæde. Der var intet andet. Selv om man er så ung, er det bare lykken at blive far, siger han til Aftonbladet.

Parret er stadig sammen, men de bor hver for sig. Fanny bor i Stockholm, og Pontus bor i Bollnäs - lidt over 250 kilometer nordpå. De starter begge i gymnasiet til efteråret.

Melanie bor hos Fanny, og Pontus besøger dem i weekenderne og på helligdage. Men han har det lidt svært med distancen.

- Det er kedeligt og hårdt, for man er bange for at gå glip af så meget - som når hun tager sine første skridt, siger han til Nyheter24.

LÆS OGSÅ: Morens svære valg: Blev pornostjerne så sønnen kunne få julegaver

Og det er næsten som at leve to forskellige liv, fortæller han til Aftonbladet:

- Når jeg er hjemme i Bollnäs, lever jeg et mere normalt liv, som 15-årige gør. Spiller computerspil og sådan noget. Men når jeg er med barnet, er der en stor forskel. Der er jeg pludselig far.

- Jeg kommer aldrig til at leve som en normal ung igen, men det er det værd. Kærligheden til ens barn kan bare ikke beskrives. Hun betyder alt for mig.

LÆS OGSÅ: Mor køber smøger til sin 16-årige datter: Ellers gør hun det bare alligevel

Både Pontus og Fanny har fået meget hjælp fra deres forældre, og det er de taknemmelige for. Men selv om han ikke skal opfostre et barn alene, er han da lidt stolt over sin titel som Sveriges yngste far.

- Det er fedt at være alene i Sverige med noget, siger han stolt.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress