Af - 04/09-16 13:58

Merete ville ikke lukke hijabklædt kvinde ind i sin frisørsalonMerete ville ikke lukke hijabklædt kvinde ind i sin frisørsalon

En nu 24-årig kvinde blev nægtet adgang til en frisør i den norske by Bryne. Nu skal hun i retten mod frisøren.

Bildstrecke im Grossformat »

En norsk frisør er kommet i problemer, efter at hun i oktober sidste år nægtede en nu 24-kvinde iklædt det muslimske klæde 'hijab' adgang til sin frisørsalon.

Frisøren, den 47-årige Merete Hodne, fik i april en bøde på 8.000 norske kroner (red. cirka 6400 danske kroner) for hændelsen, men risikerer nu også fængselsstraf.

Det skriver TV2 Norge.

LÆS OGSÅ: Fransk indenrigsminister afviser lov mod burkinier

- Jeg ønsker ikke ondskaben inden for døre, hvor jeg selv kan bestemme. Ondskaben er ideologien islam, muhammedanisme og hijab er symbol på denne ideologi, som hagekors er for nazisme, fortæller den 47-årige frisør fra Bryne til TV2 Norge.

Retssagen mod Merete Hodne starter i næste uge og ifølge tiltalen kom den nu 24-årige Malika Bayan ind i frisørsalonen iklædt en hijab og spurgte, hvad det kostede at få farvet hår.

LÆS OGSÅ: Kvinde udsatte Sagal for racisme - da de mødtes igen, blev hun helt stille

Men det fandt hun aldrig ud af, da frisøren ville have hende ud af sin salon. Hun skulle finde en anden frisør, da Merete Hodne ikke ville have 'sådan nogle som hende' i sin salon.

Den 47-årige anklagede, der tidligere har været aktiv i grupperne 'Stop islamiseringen af Norge' og Pegida, ser det som en principiel sag og er klar til - i værste fald - at gå i fængsel for sagen.

LÆS OGSÅ: Teenagepiger rev tørklæde af muslimsk kvinde

- Jeg er ikke bange for at tabe (...). Jeg har viet mit liv til dette. Jeg er ikke racist. Jeg er politisk aktivist, som kæmper mod muhammediseringen af Europa, fortæller hun til TV2 Norge.

Antiracistisk center i Norge er dog ikke helt enige. De glæder sig til, at sagen kommer for retten, da de ikke er i tvivl om, at Merete Hodne har brudt loven og bør straffes.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress