Af Ritzau - 20/10-16 14:00

FAKTA: Læs her om den europæiske Mars-missionFAKTA: Læs her om den europæiske Mars-mission

Den europæiske rumsonde Schiaparelli er landet på planeten Mars, men endnu har den ikke givet lyd fra sig.

storybild

Mars er den fjerde planet fra Solen og naboplanet til Jorden. Arkiv. (Billede: Free/Nasa/public Domain/wikimedia)

Den europæiske rumsonde Schiaparelli har foretaget en landing på planeten Mars. Men rumfartøjet har torsdag endnu ikke givet lyd fra sig, efter at det landede på Mars onsdag eftermiddag.

Men missionen har bestemt ikke været forgæves, lyder det fra firmaet Terma med hovedkontor i Aarhus.

Firmaet har leveret strømforsyningen til rumfartøjet, som skal foretage videnskabelige undersøgelser på den røde planet.

Allerede nu har man fået en masse data - fra fartøjet bevæger sig ind i Mars' atmosfære, og til det lander på overfladen.

* Fartøjet har været syv måneder om at komme til den røde planet. Det er opsendt af rumfartsorganisationen ESA.

* Landingsfartøjet Schiaparelli er opkaldt efter den italienske astronom Giovanni Schiaparelli, som i 1877 begyndte at kortlægge Mars' topografi.

* Landingsmodulet er fremstillet med det ene formål at udvikle europæisk teknologi, der kan lande på Mars.

* Satellitten skal søge efter metan og andre gasser i 400 kilometers højde over planeten. Gasserne vil kunne vidne om aktive biologiske eller geologiske processer og dermed tegn på liv.

* Satellitten skal desuden bruges til at kommunikere med Jorden, når den anden del af ekspeditionen sættes i værk i 2020.

* Her skal en robotbil sendes med et rumfartøj til Mars og her bore dybt ned i planetens overflade for at lede efter tegn på liv.

Kilder: Uddannelses - og Forskningsministeriet, Det Europæiske Rumagentur, DTU Space, Politiken og Terma.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress