Af David Andersen - 08/07-15 20:27

Berlusconi får tre år i korruptionssagBerlusconi får tre år i korruptionssag

Bestikkelse af en italiensk politiker koster Silvio Berlusconi en fængselsdom på tre år.

storybild

Silvio Berlusconi er idømt tre års fængsel. (Billede: Polfoto/AP)

Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi er ved en domstol i Italien idømt tre års fængsel i en korruptionssag fra 2006.

Berlusconi var tiltalt for i 2006 at have bestukket senator Sergio De Gregorio til at forlade den regerende venstrefløj og i stedet slutte sig til Berlusconis konservative opposition.

LÆS OGSÅ: Berlusconi på Instagram: Viser glædeligt sin unge kæreste og hunde frem

Det var en del af en plan om at vælte den daværende regering under ledelse af Romano Prodi, som regerede på et meget snævert parlamentarisk flertal.

De Gregorio har indrømmet, at han fik to millioner euro, svarende til 15 millioner kroner, i kontanter samt en million euro i bidrag til et parti, han stiftede efter at have forladt Prodis koalition.

LÆS OGSÅ: Tvetydig Berlusconi afviser behov for at sælge Milan

Anklageren havde plæderet for, at den skandaleramte Berlusconi skulle idømmes fem års fængsel.

Ekspremierministeren selv har nægtet sig skyldig i sagen.

LÆS OGSÅ: Højesteret frifinder Silvio Berlusconi for sexanklager

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress