Af - 06/03-16 19:08

Nicole missede sidste tog: Hjemløse Mark kom til undsætningNicole missede sidste tog: Hjemløse Mark kom til undsætning

En hjemløs mand trådte i karakter med denne fine gestus, da han midt om natten kom forbi en ulykkelig ung kvinde, der havde misset sidste tog.

storybild

Nicole Sedgebeer mødte en meget hjælpsom mand, da hun efter en fuld aften i byen, var på grådens rand.

Det kunne være endt rigtig galt, da 21-årige Nicole Sedgebeer fra London torsdag aften skulle hjem fra en våd bytur.

LÆS OGSÅ: Vandt på skrabelod: Nu har hun ændret hjemløs mands liv

Hun missede sidste tog, og da hun nåede til stationen, var portene låst, og derfor ikke engang et tørt hjørne, hvor hun kunne søge ly, indtil næste morgentog kom. Nicole Sedgebeer var lige ved at græde, men så mødte hun Mark, en forbipasserende hjemløs mand.

- Han sagde, han ville følge mig til en døgnåben café, fordi det var alt for farligt for mig at gå rundt alene. Han forlod mig efter en kop kaffe og en snak, og forklarede at han var nødt til at hente sin sovepose, men han ville komme tilbage klokken fem, og følge mig til det første morgentog, skriver hun på sin facebookprofil og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Københavnerne ænser ikke de hjemløse: 'Vi er usynlige'

- Jeg var en typisk bitch, og troede ikke på, han ville vende tilbage. Da den var lidt over fem, og han stadig ikke var dukket op begyndte jeg at gå. Men lige rundt om hjørnet kom han løbende imod mig.

Hendes nye hjemløse ven Mark, havde endda været nødt til at tage en bus for at komme tilbage til hende i tide.

LÆS OGSÅ: Hun bød en fremmed på kaffe - så opdagede hun, at hun havde reddet hans liv

Da hun spurgte ham, hvorfor han havde gjort så meget for hende, fik hun et overraskende svar.

- Som far er det min pligt, at følge en anden fars datter sikkert hjem, lød forklaringen.

LÆS OGSÅ: Kvinder samlede penge ind til hotelophold til hjemløst par - men det her var takken

Nicole Sedgebeer takker på Facebook sin hjemløse redningsmand som har givet hende et nyt syn på hjemløse.

- Denne mand, som jeg sandsynligvis ville have undgået øjenkontakt med, hvis han havde bedt om småpenge, har fuldstændigt ændret sådan en negativ oplevelse, til den mest øjenåbende oplevelse i mit liv. Mark, du er en meget speciel mand, og jeg vil aldrig se ned på en hjemløs igen, skriver hun.

Nicole fortæller i øvrigt, at billedet hun tog af de to, var Marks første selfie nogensinde.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress