Af Lars Dinesen - 08/09-15 22:03; Opdateret: 08/09-15 22:14

Europæer kan snart føre sag om data-misbrug i USAEuropæer kan snart føre sag om data-misbrug i USA

Aftale sikrer beskyttelse af personlige oplysninger, som overføres mellem forskellige efterretningsorganer.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Klaus Ohlenschläger)

EU og den amerikanske regering er blevet enige om en aftale, som vil gøre det muligt for europæere at gå til domstolene, hvis deres personlige data bliver misbrugt i USA.

Når aftalen træder i kraft vil den garantere en virkelig god beskyttelse af alle personlige oplysninger, som overføres mellem forskellige efterretningsorganer på de forskellige sider af Atlanterhavet, siger EU's justitskommissær, Vera Jourova.

Aftalen er kommet på plads efter fire års forhandlinger, som blev udløst af europæisk harme over omfattende amerikansk data-overvågning i Europa.

LÆS OGSÅ: Derfor bør du slette denne populære besked-app

Med aftalen banes der også vej for EU-planer om at indsamle data om flypassagerer, hvilket USA har ønsket i årevis, men hvor der har været uenighed om, hvordan man kunne beskytte personlige oplysninger og samtidig bekæmpe terrorisme og grov kriminalitet.

- Aftalen vil i særdeleshed sikre alle EU-borgere retten til at håndhæve deres rettigheder ved amerikanske domstole, siger Jourova, som kalder aftalen for et vigtigt skridt i bestræbelserne på at opbygge tilliden mellem EU og USA.

LÆS OGSÅ: Tolk afvist for at udgøre en mulig risiko for sikkerhed

Forhandlingerne har fundet sted samtidig med, at EU-landene har diskuteret fælles regler på området. Dette har været svært, fordi EU-landene i en tid med Facebook, Google og ofte frit flydende data har forskellige love og regler for, hvor meget virksomheder og myndigheder bør vide om borgerne, og hvad de må dele med andre.

- En høj standard for databeskyttelse vil styrke forbrugernes tillid til digitale tjenester, har Jourova sagt.

LÆS OGSÅ: Medie: Efterretningstjenester hackede simkort-producent

LÆS OGSÅ: Tidligere PET-chef Jakob Scharf på strandhugst i PET

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress