Af - 13/06-15 13:59; Opdateret: 13/06-15 15:16

Eneste forskel mellem disse to billeder er tre minutterEneste forskel mellem disse to billeder er tre minutter

Du skal ikke tro for meget på fitness-selfies, lyder budskabet fra en engelsk blogger, der har sat sig for at aflive en række myter omkring træning.

Bildstrecke im Grossformat »

Klik dig gennem galleriet øverst for at se, hvilke myter, Sophie Kay afliver.

Den London-baserede Fitness-blogger og personlige træner Sophie Kay er træt af opfattelsen af, hvordan en sund krop skal se ud - og andre generelle misforståelser omkring træning.

I et indlæg på sin blog har hun derfor sat sig for at aflive en række myter - blandt andet om den velkendte trænings-selfie.

- Jeg har også selv været skyldig i kun at lægge de mest flatterende selfies op - men stol ikke på det, du ser. Der er forskellige ting, man kan gøre for at lave den perfekte selfie, skriver Sophie Kay.

LÆS OGSÅ: 5 gode råd: Sådan skal du træne under ramadan

Det er hende, der står model til “før-og-efter”-billedet i galleriet i toppen af artiklen. Men selv om det godt kunne se sådan ud, er der altså ikke tale om flere ugers træning mellem de to fotos - der er ikke engang gået mere end tre minutter.

- Det eneste, jeg gjorde i de tre minutter mellem de to billeder, var at slukke ovenlyset, tage noget undertøj på, der passer bedre, dreje min krop en smule for at vise mig fra min bedste vinkel, spænde musklerne og - selvfølgelig - sætte et billedfilter på. Så læg ikke for meget i de der ‘før-og-efter’-billeder, skriver hun.

LÆS OGSÅ: Fitness World overvåger dig: - Selvfølgelig er det grænseoverskridende

En anden generel opfattelse, hun gerne vil lægge på is, er, at man først er sund og veltrænet, når man har en flad mave med sixpack.

- Det betyder bare, at din fedtprocent er lav, skriver hun og uddyber:

- Desuden er formen på dine mavemuskler helt afhængig af dine gener. Nogle kan få sixpack - andre kan ikke.

LÆS OGSÅ: Kvinde til udviklingshæmmet: Det her er et motionscenter -ikke et mongolcenter

Til metroxpress fortæller Sophie Kay om sine bekymringer for, at folk ser for meget op til og stræber efter at ligne offentlige fitness-personligheder med mange følgere på sociale medier som Instagram og Tumblr.

- Jeg synes, der bliver lagt meget pres på folk for at ligne de fitness-personer, de følger online. Så jeg vil gerne vise folk, at man kun kan være den bedste, man kan være - og ikke den bedste, en anden kan være, siger hun.

Hun mener ikke, det er et problem at tage og dele trænings-selfies - man skal bare være opmærksom på, hvad der er virkelighed, og hvad der er illusion.

LÆS OGSÅ: SF: Fitnesscentre bør tvinges til dopingkontrol

- Mit råd er at følge din egen fremgang med fotos og mål snarere end at sammenligne dig selv med andre. Online selfies kan være gode til motivation, men kun så længe du ved, at du er forskellig fra hvem der end er på billedet - sæt dine egne mål, siger hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress