Af Ritzau - 18/08-16 15:22

Sydsudans oppositionsleder flygter til nabolandSydsudans oppositionsleder flygter til naboland

Af frygt for de sydsudanske regeringsstyrker er tidligere vicepræsident Riek Machar flygtet til et naboland.

storybild

Striden mellem Machar (billedet) og Kiir går tilbage til 2013, lidt over to år efter, at Sydsudan havde opnået uafhængighed fra Sudan. Dengang beskyldte Kiir sin vicepræsident for at gå imod ham. (Billede: Scanpix/Zacharias Abubeker)

Sydsudans oppositionsleder og tidligere vicepræsident Riek Machar har forladt landet.

Det oplyser hans talsmand, James Gatdet Dak, torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge talsmanden er Riek Machar flygtet til et naboland for at undslippe regeringens styrker.

Regeringsstyrkerne har angiveligt jagtet Machar, siden han trak sig fra de hårde kampe i hovedstaden, Juba, for over en måned siden.

Talsmanden fortæller, at Riek Machar har forladt Sydsudan for at komme væk fra præsident Salva Kiirs styrker og for at sikre sig bedre adgang til medier, så han kan forklare sin situation offentligt.

Talsmanden afviser at fortælle, hvor Riek Machar befinder sig.

Under sin flugt er den tidligere vicepræsident ifølge sin talsmand kommet til skade med sit ben ude i bushen. Det er dog ikke så alvorligt, at Machar har brug for lægehjælp, lyder det.

Kampene i Juba brød ud i juli mellem militæret, som er loyale over for præsident Salva Kiir, og tropper, som støtter Riek Machar.

Kiir tilhører dinkaerne, den etniske flertalsgruppe, mens Machar er fra Nuer-folket.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress