Af Ritzau - 22/09-16 13:00

Det britiske MI6 får 40 procent flere spionerDet britiske MI6 får 40 procent flere spioner

MI6-chefen Alex Younger siger, at truslen fra militante islamister mod Vesten vil forblive reel i årevis.

storybild

Skuespilleren Daniel Craig ved lanceringen af James Bond filmen "Spectre". MI6, der er berømt for at have haft nogle af de mest berømte fiktive spioner ansat - fra John le Carré's George Smiley til Ian Fleming's James Bond - vil nu få 40 procent flere spioner i en af de største udvidelser siden Den Kolde Krig, rapporterer BBC. (Billede: Scanpix/Victor Cruz)

Storbritanniens udenrigsefterretningstjenste vil få 40 procent flere spioner i en af de største udvidelser siden Den Kolde Krig, rapporterer BBC.

- Antallet af ansatte i den hemmelige efterretningstjeneste, MI6, vil stige til lidt under 3500 i 2020 fra omkring 2500, siger BBC, som henviser til unavngivne kilder.

MI6 offentliggør ikke detaljer om antallet af ansatte.

MI6-chefen Alex Younger sagde i denne uge, at truslen fra militante islamister mod Vesten vil forblive reel i årevis, da det ikke vil være nok at genvinde territorium fra Islamisk Stat.

MI6, der er berømt for at have haft nogle af de mest berømte fiktive spioner ansat - fra John le Carré's George Smiley til Ian Fleming's James Bond - skal forsvare Storbritannien og britiske interesser.

Younger er en af Vestens mest magtfulde spioner og udtaler sig sjældent offentligt. Han blev udnævnt til posten som leder af MI6 i 2014 af den daværende premierminister, David Cameron.

Han siger, at det, der kaldes informationsrevolutionen, grundlæggende har ændret spionernes måde at operere på.

Den britiske premierminister, Theresa May, har i denne uge meddelt, at MI6 og den indenlandske efterretningstjeneste MI5 sammen med andre nationale sikkerhedsorganer samt Europol og Interpol vil indgå i en samlet indsats for at få udryddet moderne slaveri i Storbritannien.

I henhold til tal fra den britiske regering er der i dag mellem 10.000 og 13.000 mennesker, der lever som slaver i Storbritannien.

- Lige som kriminelle krydser grænser, så har vi brug for en radikal ny tilgang til deling af efterretninger og udvikling af samarbejdet mellem efterretningstjenester.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress